Artikel top billede

Robotstyrede planter skal gøre haven social og tilpasningsvenlig. Modelfoto: Centre for IT and Architecture

Planter og robotter bygges sammen og kobles på internettet: Her er robot-hækken, der aldrig skal klippes

Robot-planter, der kan styres via internettet og skifte facon eller funktion over tid, lyder som noget fra en fjerne fremtid, men projektet er i fuld gang på IT Universitetet. Et par af resultaterne kan blive en hæk, som du aldrig skal klippe eller energiforsyning direkte fra vindueskarmen.

Interview: På ITU's Robotics, Evolution, and Art Lab, som blandt andet forsker i robotteknologi og kunstig intelligens, arbejder professor Kasper Støy sammen med sine kollegaer og studerende på et ganske anderledes robot-projekt.

Formålet med it-arbejdet er at skabe en hybrid mellem en robot og en plante. En symbiose mellem de to, der kan styre plantens liv og størrelse ud fra specielle dynamiske ønsker.

Formålet er kort fortalt, at teknologien kan påvirke planten til at opfylde et helt konkret formål.

Det kunne eksempelvis være i form af at præge planten til at blive til et busskur, en læskærm eller en bænk. Ligeledes kan man forestille sig tekniske funktioner eksempelvis i form af energiproduktion eller til at måle luftforureningen i området.

"Men hvis det kommer til at virke, så kan man forestille sig, at man kunne købe en robot-plante-hæk, hvor brugeren kunne definere hvor høj eller bred, den skal blive, eller om den måske skal ændre form over tid," fortæller han og fortsætter:

"En anden mulighed kunne være en hybrid mellem en plante og en robot, der kunne indfange sollyset i din vindueskarm og bruge energien i husholdningen."

Grundforskning på højeste niveau

Gennem it- og robotteknologi forsøger ITU-folkene altså at forske sig frem til planter, der kan ændre form og funktion alt efter behovene i det miljø, de er plantet i.

Systemerne udvikles og gror gennem lange perioder og interagerer med mennesket for at skabe en meningsfuld arkitektonisk struktur. Det handler altså om at blande robotter og planter for at opnå eksempelvis et arkitektonisk formål.

"Det er meget eksperimenterende, og der er faktisk ikke så meget viden om, hvordan man kan styre planters vækst på en defineret måde. De fleste forskningsprojekter har handlet om udbytte i eksempelvis drivhuse. Dette er grundforskning fra den øverste skuffe," siger Kasper Støy.

"Ved at integrere robotstyrede planter i arkitekturen kan de sammen udfylde nogle opgaver og samtidig vedligeholde sig selv."

Det lyder meget komplekst, hvordan griber man sådan en opgave an?

"Her på ITU står vi primært for it- og algoritmedelen i form af evolutionære algoritmer. Den robotstruktur, der ligger rundt om planterne, handler meget om sensorer og motorer, der eksempelvis skal påvirke planterne til at vokse på den ønskede måde. Man kan godt kalde for en kunstig plante eller kunstigt liv, der også kan bruges til opsamling af energi, som så kan oplade en mobiltelefon eller lignende."

Hvad er evolutionære algoritmer?

"Det er en kunstig version af den naturlige evolution, der hele tiden optimeres og justeres i forholdt til hvad, der fungerer bedst. En udvikling i forhold til tidligere generationer."

"Vi har robotsimulationer, der kan fortælle om opførslen, hvor vi så kan vælge den bedste. Når ting er meget komplekse, er det ikke oplagt, hvad den rigtige løsning er. Derfor må vi prøve os frem, og her er evolutionære algoritmer oplagte."

Kan man kalde det for en personlig robot-gartner?

"Nej det kan man ikke. Det er tale om en integreret løsning, hvor der er et en-til-en forhold imellem plante og robot."

Hvad kan robot-delen?

"Det er jo ikke en traditionel robot men mere en samling sensorer og bevægelige dele. Systemet kan eksempelvis skygge for en plante, koncentrere lys eller prioritere, hvad lyset skal bruges til i nærmiljøet. Det handler meget om at skabe en prioritetsliste hvor, der kan vælges den løsning, som er mest optimal i en given situation, Hvad skal der ske når solen skinner, eller når det regner."

Hvad skal projektet ende med?

"Det er meget svært at sige, men et stykke kunstigt liv i vores vindueskarm, der indsamler energi. En æstetisk mulighed for at indsamle solenergi i stedet for sorte sol-paneler, er muligheder. Det første resultater bliver dog nok mere praktiske løsninger, hvor en plante skal drives til at opfylde en praktisk arkitektonisk løsning. Det kunne også være indenfor frugtavl, hvor træerne eller buskene kan styres."

Mekaniske blomster

De kunstige planter er bygget op omkring små mekaniske moduler, der er forbundet ved hjælp af meget lette konstruktionselementer.

Hver robot-plante er ligeledes trådløst opkoblet til internettet.

Mennesker, robotter og planter skal på den vis danne en internet-tilsluttet have, hvor plantestrukturer og - adfærdsmønstre er baseret på både globale og lokale hensyn for at opnå en langsigtet tilpasning af miljøet.

Projektet er støttet af EU, og det er et samarbejde mellem flere forskellige forskningsområder. Ud over robot- og it-teknologi er der også tilknyttet biologer og arkitekter.

Det startede sidste år og løber frem til 2018, hvor resultaterne gøres op. Du kan læse mere om det her.

Læs også:

Ny chef for DIKU: "Vi vil gerne optage tre gange så mange studerende, men ansøgerne er altså ikke gode nok"

Hjerneforsker Andreas Trier Poulsen skal til Paris: Vil forsøge at aflæse dine tanker med it-systemer og machine learning

David Lassen dykker dybt ned i data om vores digitale liv: "Nogen har spurgt, om vi ikke bare giver virksomhederne gode ideer med det her - men virksomhederne er allerede langt foran"