Artikel top billede

Hacker bag dødsliste med 1.300 navngivne personer sendt 20 år i fængsel

Et hackerangreb målrettet personer tilknyttet offentlige myndigheder og militær endte med en offentliggjort ISIS-dødsliste. Hackeren bag det hele er nu fanget og sat bag tremmer i 20 år.

Den 20-årige Ardit Ferizi med online-identiteten "Th3Dir3ctorY" kan se frem til to årtier på vand og brød.

For han skulle i juni 2015 have tjent terrororganisationen ISIS ved at hacke sig ind i et unavngivet amerikansk selskab, hvorefter han downloadede personlige informationer fra titusindvis af dets kunder.

Herefter siede Ardit Ferizi alle kunder med en .mil og en .gov-mailadresse fra, så han til sidst kunne sende terrororganisationen ISIS en liste med mere end 1.300 personer tilknyttet offentlige myndigheder og militær.

Det skriver The Register.

Udsender dødstrussel  
Da ISIS først havde listen med de 1.300 personer med forbindelse til amerikanske myndigheder og militærenheder, blev navnene lagt ud på nettet med følgende advarsel:

"Vi er inde i jeres e-mails og jeres computersystemer, hvor vi overvåger og optager alle jeres bevægelser. Vi har jeres navne og adresser," lyder det i første del, som fortsætter:

"Vi er inde i jeres mails og jeres sociale medie-konti. Vi henter fortrolige data og sender dem videre til soldaterne i kalifatet, som snart med Allahs tilladelse vil ramme jer på halsen i jeres egne lande," lød følgebeskeden til offentliggørelsen af de godt 1.300 navngivne personer på dødslisten ifølge The Register.

Startede med propaganda

Den nu 20-årige Ardit Ferizi blev første gang involveret i arbejdet for ISIS i foråret 2015, hvor han blandt andet er webmaster på et propoganda-site og siden forsvarer organisationen på det sociale medie Twitter.

Blandt andet skulle han have forklaret en anden Twitter-bruger, at ISIS ikke dræber en eneste person uden grund.

Med sin igangværende uddannelse inden for datalogi har han været fiks på fingrene ved et tastatur. Derfor kunne han også sidste sommer komme ind i det unavngivne amerikanske selskab, hvor han fik adgang til selskabets database med administrationsrettigheder.

Efter en international arrestordre blev udsendt på den unge mand, blev han snuppet sidste år i Malaysia. Herefter blev han fængslet, indtil han i juni erkendte sin forbrydelse, og i sidste uge blev strafudmålingen sat til 20 år.

Læs også:
Programmør anholdt fem år efter stort Linux-hack: Er han manden, der lagde Linux ned i en måned?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere