Artikel top billede

Foto: Liz Welsh, CC BY 2.0 (Foto: Liz Welsh, CC BY 2.0)

iPhone 8-udviklingen i fuld sving under hemmelige forhold: Sådan bliver Apples næste telefon

Markant nyt design er i vente på den kommende iPhone 8, hvor det rygtes, at Home-knappen, frontkamera og fingeraftrykslæser forsvinder fra hardware-fronten på telefonen med kant-til-kant-glasskærm.

Mens Apple-fanboys og -girls over hele verden i disse dage har fået eller venter på at få fingrene i iPhone 7, svirrer rygterne allerede om næste skud på stammen af æbletelefoner.

Mediet Macrumours kan berette, at den kommende iPhone 8 vil have markant anderledes design end den nuværende iPhone 7.

Først og fremmest skulle iPhone 8 udmærke sig ved at have et 5,5 tommer kant-til-kant OLED-display, hvor der i dag i hardwaren er afsat plads til blandt andet touch ID-fingeraftrykslogin og frontkamera.

Disse to funktioner vil i stedet blive bygget direkte ind i skærmen på den kommende iPhone, forlyder det.

Farvel til Home-knappen

Dermed ser det også ud til, at Home-knappen bliver sendt på møddingen i efteråret 2017, når iPhone 8-lanceringen markerer 10 års jubilæet for denne ene telefon-serie, der måske har betydet allermest for smartphone-udviklingen overhovedet.

Du kan her læse om introduktionen af den allerførste iPhone tilbage i 2007: Apple klar med avanceret iPhone-mobiltelefon

Derudover rygtes det, at den kommende iPhone 8 vil få et bedre kamera, en 10-nanometer A11 chip til hurtigere beregning, fjernopladning og iris/ansigts-scanning til at logge på med.

Dermed skulle Apple på mange måder imødegå den kritik, som iPhone 7 har fået om, at der ikke ligefrem er sket revolutioner på designsiden, som selskabet ellers er så berømmet for.

Læs også: Test: Du kan roligt købe en iPhone 7 Plus - også selv om Apples designafdeling må være faldet i søvn

Bliver udviklet i Israel

Mediet Business Insider har været en tur i den israelske by Herzliya nord for Tel Aviv, hvor dele af hardwaren til den kommende iPhone 8 bliver udviklet under hemmelige forhold.

Mere specifikt skulle det være dele som kamera, trådløse teknologier, storage og chips, som bliver udviklet i Israel, som er Apples næststørste udviklingscenter i verden, efter Apple har opkøbt flere israelske it-selskaber.

Trods hemmelighedskræmmeriet omkring den kommende Apple-telefon, har flere unavngivne kilder omkring den israelske Apple-fabrik bekræftet over for Business Insider, at designet til iPhone 8 bliver markant anderledes.

Kilderne omtaler desuden konsekvent den kommende telefon som iPhone 8.

Den omtale indikerer, at Apple ikke nødvendigvis lancerer en iPhone 7S-model i efteråret 2017, som ellers ville være helt i hak med selskabets hidtidige produktcyklus, men hopper direkte til version 8.

Apple har vanen tro ikke ønsket at kommentere på spekulationer og rygter om selskabets næste iPhone.

Læs også:
Fire myter om din smartphone: Nej du kan ikke bore et nyt audiostik i din iPhone 7

Apples iPhone er blevet dyrere at bygge - disse materialer koster mest i den nye iPhone 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere