Artikel top billede

Ny Android på vej: Her er nyhederne i Android 7.1

Googles nye Pixel-telefoner giver os et indblik i, hvad der på vej til Android. Se nyhederne her.

Google er langt fremme i udviklingen af Android.

Med selskabets lancering af de egenproducerede Pixel-telefoner, kan vi få en klar ide om, hvordan den kommende udgave, Android 7.1, kommer til at se ud.

Google har historisk altid først opdateret sine egne telefoner med nyeste udgave af Android, som så senere er blevet distribueret videre til de mange leverandører af Android, som har tilrettet styresystemet til egne telefoner.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har via forskellige kilder udarbejdet en liste over nyheder i den kommende Android-version.

Nat-skærm

En ny funktion drosler ned for det blå lys på skærmen om natten. Det kommer til at gøre det langt mere skånsomt for øjnene at kigge på skærmen om natten eller under mørke forhold.

Forbedringer på touch- og skærm-performance

Det er forskellen på performance på touch- og skærm-funktionaliteterne, der gør, at en iPhone ofte føles hurtigere end en Android-telefon - også selv om en Android-telefon på papiret kan se ud til at slå en iPhone på specifikationer.

Det mener Google nu at have løst med den Android 7.1, der kommer til at byde på en forøgning af den hastighed, hvormed touch-skærmen reagerer på, når du rører den.

Flydende system-opdateringer

Google indfører i Android 7.1 også glidende system-opdateringer, så brugerne ikke længere selv aktivt skal godkende og igangsætte en system-opdatering: Den kommer bare til at køre af sig selv.

Ifølge selskabet vil kommende opdateringer til Android blive installeret automatisk og diskret i baggrunden på et tidspunkt, hvor telefonen ikke er i brug. Dermed vil brugerne stort set ikke opdage, at der opdateres.
Daydream VR
Med Android 7.1 kommer alle Android-telefoner med muskler nok til at understøtte brug af Daydream VR-brillerne, som er et par spøjse briller produceret i blødt stof.

Pixel er indtil videre den eneste telefon, der understøtter Daydream VR.

Swipe på finger-skanneren

Med det kommende styresystem bliver det muligt at tjekke alle notifikationer ved at swipe hurtigt nedad på finger-skanneren på telefonen.

På Nexus-telefonerne sidder finger-skanneren på bagsiden af telefonen.

Nye udvikler-muligheder

Google kommer også med en række nye muligheder for udviklerne, der arbejder med Android.

De vil få adgang til en hel række af features, som for eksempel:

- API'er til app-genveje.

- Understøttelse af bevægelsessensor i finger-skanner.

- Bedre wallpaper-metadata.

- Mulighed for selv at indsætte images til tastaturet.

- Storagemanager, der gør det muligt at identificere apps og filer, som bruger plads på telefon.

Kun på Pixel-telefonerne

Google har samtidig forbeholdt en række funktioner til selskabets egne Pixel-telefoner, som altså bliver de eneste, der bliver udstyret med de følgende nye features:

Google Assistant

Assistenten aktiveres med et langt tryk på home-knappen.

Google Photos

Ejere af Pixel-telefonerne får ubegrænset plads til backup af videoer og billeder.

'Smart Storage'

Med denne funktion vil telefonen automatisk oploade billeder og filer til Google Photos, hvis pladsen begynder at blive sparsom.

Læs også:

Google lancerer omfattende cloud-satsning til virksomhederne - og omdøber Google Apps

Nyt Android-system på vej fra Google: Skal køre på din tablet og din pc.

Mange Android-brugere i problemer efter opgradering: Ender med start-loop og batteribøvl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere