Artikel top billede

Danske politikere siger ja til øget kryptering - men politiet bør have en bagdør ind til dine data

Et flertal af politikerne på Christiansborg går ind for, at vi kan benytte krypterede apps i vores daglige kommunikation. Flere peger dog på, at politiet i visse tilfælde har brug for bagdøre ind i vores data.

Europæiske lande som Frankrig, Tyskland og England slår på tromme for, at landenes efterretningstjenester skal have bagdøre ind i krypterede kommunikations-app som eksempelvis Whatsapp.

Derfor har Computerworld spurgt danske Christiansborg-politikere om, hvad deres holdning er til, at danskerne kan kommunikere uforstyrret og privat via diverse apps, uden Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller andre snushaner kigger med.

Generelt er der flertal i folketinget for, at kommunikationen via apps og på andre digitale kommunikationsplatforme kan være krypteret, viser Computerworlds rundspørge.

Læs også: Tysk og fransk krav om at fjerne chat-kryptering: Er krypteringsforbud også på vej til Danmark?

Vil undervise børn i kryptering

"Kryptering anvendes mange steder i dag i helt legalt øjemed og ofte med god grund for at beskytte fortrolige oplysninger, som både den enkelte og samfundet generelt har en interesse i at beskytte," forklarer eksempelvis Venstres it- og teleordfører, Torsten Schack Pedersen, til Computerworld.

Han peger på, at et generelt forbud mod kryptering ville forhindre den digitale udvikling og borgerne i at kommunikere frit og få let adgang til offentlige online-tjenester.

"Retten til kryptering er at beskytte sig selv også mod kriminalitet på nettet. Vi skal udvikle, forske i og undervise os selv og børn i kryptering, så de kan beskytte sig selv mod kriminalitet," lyder det fra Rune Lund, der er retsordfører for Enhedslisten.

It- og retsordførere fra Alternativet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bakker op omkring, at kryptering er en fornuftig vej at vælge, hvis borgerne ønsker at kommunikere privat og frit med hinanden.

Så langt så godt.

Vandene skilles

Computerworld har også spurgt Christiansborg-politikerne om, politiet i visse tilfælde skal kunne kræve at information bliver dekrypteret.

Det spørgsmål deler vandene hos Christiansborg-befolkningen.

"Hvis der er mistanke om terror og grov kriminalitet i form af narko eller bandekriminalitet, tror jeg, det bliver en nødvendighed for Danmark, så vi kan opfange terrortrusler," forklarer Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Rytkjær Callesen.

Den udmelding møder opbakning hos formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, som også er partiets retsordfører.

"Politiet skal have hjemmel til i visse tilfælde at kunne kræve, at "nogen" dekrypterer informationen - for eksempel i forbindelse med terrorsager," forklarer han i en mail til Computerworld.

Enhedslisten udelukker helt muligheden for, at eksempelvis politiet skal kunne tilgå informationen med en bagdør ind i et chatprogram.

"Så ryger hele idéen med kryptering. Politiet må lave almindelig efterforskningsarbejde, hvis de vil ramme kriminelle aktiviteter," forklarer Enhedslistens retsordfører Rune Lund.

Læs også: Ny lov på vej i Rusland: Efterretningstjenesten skal have bagdøre til alle chat-apps

Dilemmaet bliver tydeligt

Både Alternativet og Venstre lægger sig lige i midten, hvor partiernes repræsentanter kan se både positive og negative sider ved, at politiet kan få adgang til krypterede informationer via bagdøre.

It-ordfører René Gade fra Alternativet peger på, at politiet på visse strenge betingelser kan lempes ind i en kommunikations-app, selvom chatbeskederne i app'en er krypterede.

"Det er jo ikke for politiets fornøjelses skyld, at man ønsker denne mulighed. Det er jo principielt set, fordi man ønsker at skabe den størst mulige sikkerhed for landets borgere, når politiet i visse tilfælde ønsker at få gavn af adgang til krypteret information og kommunikation," forklarer han indledningsvist.

René Gade understreger samtidigt, at hensynet til borgernes privatliv, opretholdelse af ytringsfriheden og anonymisering er mindst lige så vigtigt at tage hensyn til, da disse områder er afgørende for kritisk journalistik, politiske aktiviteter og samfundsforhold.

"Den dag vi giver køb på disse rettigheder, vil vi opleve et ødelæggende og omsiggribende demokratisk tillidsbrud, som vil være en trussel mod det oplyste Danmark, som vi kender i dag," forklarer René Gade.

Kan vi få en frivillig ordning?

Venstres Torsten Schack Pedersen kan også se fordele og ulemper ved bagdøre til politiet.

"Jeg håber, at der kan findes en frivillig og mindelig løsning mellem udbyderne af kommunikationstjenester, der anvender kryptering og myndighederne," udtaler han til Computerworld.

Samtidig fremhæver han, at der er et dilemma mellem datasikkerhed og det offentliges mulighed for at beskytte borgerne fra eksempelvis terrorister, som planlægger ugerninger via krypterede tjenester.

"Hvordan hensynene i det dilemma bedst balanceres, er en løbende diskussion, der påvirkes af en lang række faktorer såsom eksempelvis udbredelsen af kryptering, myndighedernes erfaringer fra konkrete sager," lyder det fra Torsten Schak Pedersen, som fortsætter:

"Jeg forstår godt udbydernes pointe om, at en "bagdør" ind i deres system kan udnyttes af andre end myndigheder med en dommerkendelse i hånden. Men jeg forstår lige så godt argumentet fra myndighedernes side om, at der er nødt til at være en måde at overvåge kommunikation på, medmindre vi vil give de kriminelle helt frit spil," runder Venstres it- og teleordfører af.

Udover repræsentanter fra Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti har Computerworld også forsøgt at få en kommentar fra SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Liberal Alliance, men det har desværre ikke været muligt.

Deltag i debatten: Kæmpe krypterings-slagsmål lurer i kulissen: Er det en menneskeret at kunne være anonym?