Artikel top billede

Er det et farvel til tastaturet, som vi kender det? Apple arbejder på helt ny teknologi

Apple samarbejder med australsk startup om en helt ny teknologi, der ifølge en amerikansk avis allerede om få år kan være at finde i Apples Macbooks.

I 2018 kan Apples Macbooks være udstyret med en helt ny tastatur-teknologi.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal, der mener at vide, at Apple i øjeblikket samarbejder med den australske iværksættervirksomhed Sonder om at udvikle en helt ny type tastatur, hvor alle tasterne er udstyret med et lille såkaldt e-ink-display.

Den samme teknologi, der kendes fra ebogs-læsere som Amazons Kindle.

Fleksibelt tastatur

Det vil gøre det muligt for brugerne at skifte tastatur-layout på samme måde, som det kendes fra software-tastaturet på en telefon. 

For producenterne betyder det, at de ikke behøver at tilpasse tastaturet til hvert enkelt sprogområde, mens det for brugerne giver øget fleksbilitet. 

Læs også: Nu er det officielt: I næste uge er Apple klar med nye Macbooks

Det er især en fordel for folk, der ofte har brug for flere forskellige tastatur-layouts. Det kan eksempelvis være folk, der ofte skriver på flere forskellige sprog, men det kan også være grafiske designere, videoklippere og gamere, der vil få gavn af den nye tastatur-type. 

I den mere muntre ende vil det eksempelvis også være muligt at få et tastatur udelukkende med emojis, som det kendes fra en smartphone. 

Diskuteret på møde

Ifølge Wall Street Street Journal blev planerne om det nye tastatur diskuteret på et møde mellem Apples administrerende direktør Tim Cook samt repræsentanter for Sonder og den kinesiske hardwareproducent Foxconn, der blandt andet producerer Macbooks og iPhones for Apple. 

Så sent som i denne uge skrev den britiske avis The Guardian, at Apple var interesseret i at opkøbe Sonder, der blandt andet fået tilført kapital fra Foxconn. 

I en pressemeddelelse har Sonder dog efterfølgende oplyst, at artiklen om opkøbsrygterne i The Guardian indeholder flere faktuelle fejl - uden dog at specificere hvilke. 

Sonder har allerede udviklet et tastatur med e-ink-teknologien, og det ventes, at tastaturet blive sat til salg senere på året.

Læs også:
Test af Logitech K780: Ét tastatur til at styre alle dine enheder

Apple er på vej med ny Macbook Pro - kan blive den største nyhed i fire år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere