Artikel top billede

Kreditkort-spærringerne eksploderer: 100.000 danskere får spærret deres kort

For en måned siden spærrede bankerne 15.000 betalingskort. Nu spærres yderligere 100.000 kort. Her er forklaringen.

Det er præcis en måned siden, at Nets måtte lukke 15.000 danske kreditkort efter datalæk i en udenlandsk online-butik.

Læs den historie her: Nets advarer: 15.000 danske kreditkort skal udskiftes efter datalæk i online-biks

Nets havde i den forbindelse ikke lyst til at fortælle præcis, hvilken butik der var tale om - eller andre konkrete detaljer for den sags skyld.

"Vi kan ikke kommentere den konkrete sag, men vi har kunnet konstatere et misbrug, der har det fælles træk, at kortene har været forbi den samme netbutik, som derfor er under mistanke for at være part i en sag om datalæk," sagde Ulrik Marschall, presserådgiver hos Nets i den forbindelse.

Men det ser ud til, at sagen er større den de 15.000 kreditkort, der blev udskiftet i slutningen af september.

Nets vil nemlig nu anbefale bankerne at spærre yderligere 100.000 betalingskort, oplyser presserådgiver Ulrik Marschall til Finans.

"Kompromitteringen drejer sig om en længere historisk periode end den, der relaterer sig til den oprindelige sag," skriver Nets på sin webside.

Intet misbrug endnu

Nets oplyser desuden, at der ikke er tale om et konkret misbrug af kortene, men en mistanke om at de måske vil blive anvendt ulovligt i fremtiden.

Kilden til problemer er ifølge Nets stadig "en udenlandsk internet-forretning." Forretningen forbliver dog stadig unavngiven.

Ved præventiv udskiftning af kort, der er under mistanke for at blive misbrugt i nærmeste fremtid, forventer bankerne og butikkerne at spare et trecifret millionbeløb, som de kan få i tab, når der handles med stjålne kortoplysninger, oplyser Nets.

Derudover spares kortholdere naturligvis også for at blive udsat for misbrug af deres betalingskort, og de gener det medfører at skulle gøre indsigelse.

I den konkrete sag er processen med at spærre kort allerede startet for at undgå yderligere misbrug. Derfor kan nogle kortholdere opleve at få deres kort afvist i butikker, inden de bliver kontaktet af deres bank.

It-system alarmerer

Nets har vurderet kortproblemerne via et fraud prevention-system, som analyserer kortbrug og tendenser, og som på den baggrund vurderer om givne betalinger er reelle eller forsøg på misbrug.

Men det er kortselskaberne som for eksempel Visa og MasterCard, der står for efterforskningen af den internetforretning, som mistanken retter sig imod. Blandt andet derfor ønsker Nets ikke at fortælle, hvilken butik der er tale om.

Som kortholder er du umiddelbart godt stillet, hvis du oplever at få dit kort misbrugt. Banken vil som udgangspunkt dække tabet, med mindre der er tale om uagtsomhed fra din side.

Læs også:
Derfor vil Nets ikke oplyse navnet på onlinebutikken bag 15.000 danske kreditkort-spærringer

Nets advarer: 15.000 danske kreditkort skal udskiftes efter datalæk i online-biks

Nets spærrer tusind Dankort efter hacker-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere