Artikel top billede

Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Det var en flok nybegyndere, der stod bag det DDoS-angreb, som lagde en hel stribe af de store tjenester ned. Det egentlige mål blev sandsynligvis slet ikke ramt.

Det var hverken statslige aktører eller politiske aktivister, der stod bag det IoT-baserede DDoS-angreb, som sendte DNS-tjenesten Dyn ud i problemer og lagde gigantiske tjenester som Spotify, PayPal og Twitter ned.

Den historie kan du læse her: Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

En analyse fra sikkerhedsfirmaet Flashpoint peger på, at der er tale om en håndfuld 'glade amatører', og at de faktisk gik efter et helt andet mål.

Flere profilerede hackergrupper har ellers påtaget sig ansvaret for overbelastningsangrebet, men sikkerhedsforskerne hos Flashpoint afviser dem og retter i stedet pegefingeren mod en flok amatører - også kaldet script kiddies - der har samlet informationer på en række net-fora.

"Infrastrukturen, der blev anvendt i angrebet, rettede sig mod en velkendt spil-virksomhed," skriver Flashpoint og fortsætter:

"Hackerne, som frekventerede nettets hacker-fora, tilhører den gruppe, der kaldes 'script kiddies'. De er således hverken aktivister, organiserede kriminelle, statslige aktører eller en terrorgruppe."

Målet var angiveligt Sonys onlineunivers

Flashpoint vil ikke fortælle navnet på den spilvirksomhed, som var målet.

Men lidt graveri fra vores søsterside i USA Network World viser, at målet sandsynligvis var Sony og firmaets online-tjeneste, Playstation Network.

Et indlæg på hackforums.net - som Flashpoint udpeger som et tilholdssted for hackerne bag angrebet - indikerer, at personerne bag ville lægge et onlinespil ned. Angrebet skulle angiveligt forstyrre udgivelsen af et nyt computerspil.

Angrebet blev udført via virussen Mirai, der inficerer dårligt beskyttede Internet of Things-enheder.

Læs også: Internet of Things er en kæmpe sikkerhedstrussel: Vil store bøder være en løsning?

Kildekoden til Mirai blev for kort tid siden frigivet på nettet, hvilket har ført til et væld af nye botnet bestående af hackede gadgets.

En sikkerhedsforsker, der kalder sig for Malwaretech har kortlagt, hvordan virussen har spredt sig til millioner af enheder.

Det kan du se her.

Læs også:
Internet of Things er en kæmpe sikkerhedstrussel: Vil store bøder være en løsning?

Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere