Danske Delegate er Danmarks bedste it-arbejdsplads: Vinder for fjerde år i træk: "Som leder skal man kunne give en undskyldning"

Ifølge Great Place to Work-vinderen Delegate handler et godt arbejdsmiljø om ærlighed, åbenhed og slet, slet ikke om frynsegoder

For fjerde år i træk løber den danske it-virksomhed Delegate med en sejr i arbejdsmiljø-konkurrencen Great Place to Work.

I år har Delegate vundet kategorien for it-virksomheder med mere end 50 ansatte. Vinderen bliver blandt andet fundet på baggrund af karakterer uddelt anonymt af medarbejderne, der vurderer ledelse, arbejdsmiljø og virksomhedskultur på arbejdspladsen.

"Vi er meget meget stolte over, at vi har vundet igen. Det betyder især meget for os, for da vi etablerede virksomheden var et af vores mål, at det skulle være en rigtig, rigtig god arbejdsplads," siger Peter Østergaard, direktør og partner i Delegate.

En god arbejdsplads kan føles
"Jeg ved det, når jeg ser det."

Sådan lyder et berømt citat fra den tidligere amerikanske højesteretsdommer Potter Stewart, der ytrede ordene, da han i 1964 skulle definere obskønitet.

Uden anden sammenligning i øvrigt gør samme princip sig gældende, når du skal definere et godt arbejdsmiljø.

Det kan nemlig være svært at sætte på formel, mener Peter Østergaard.

Han forklarer, at et godt arbejdsmiljø handler om helt praktiske ting som, at du eksempelvis ved, at du har friheden til at blive hjemme, når dine børn er syge og, at du ved, at det er okay at begå fejl.

"Men i sidste ende handler det om den følelse, du har, når du møder ind på arbejdet om morgenen. Det er her, du ved, at du har en god arbejdsplads," siger han.

Skal være ærlig og parat til at undskylde
Hos Delegate er der især fokus på at skabe en kultur, der er baseret på tillid og åbenhed.

I praksis betyder det, at alle ansatte skal turde at sige deres ærlige mening uden at komme i bad standing.

"Det handler om, at vi skal turde at være sårbare. Vi skal turde sige vores mening, og vi skal turde at sige undskyld, hvis vi har begået en fejl," siger Peter Østergaard.

Han forklarer eksempelvis, at han også selv af flere gange har måtte sige undskyld til de ansatte. 

"Som direktør skal man ikke være for fin til at give en undskyldning og indrømme, at man har begået en fejl. Jeg tror, at der er nogle direktører, der tænker, at de kan undgå det, fordi de har en magtfuld titel. Men det går ikke. Jeg begår fejl ligesom alle andre, og hvis det sker, at jeg har været urimelig eller lovet mere, end jeg kan holde, så tager jeg fat i den enkelte medarbejder og giver en undskyldning," siger han. Peter Østergaard fortæller også, at der har været situationer, hvor han har måtte rejse sig op og levere en undskyldning til alle ansatte i virksomheden. 

"Eksempelvis lovede jeg på et tidspunkt medarbejderne, at jeg ville være bedre til kontinuerligt at underrette dem om, hvad der skete i virksomheden, og hvor vi var på vej hen. Men et halvt år efter, at jeg havde lovet det, måtte jeg rejse mig op konstatere, at jeg ikke havde levet op til det, jeg lovede. Så der sagde jeg undskyld og lovede, at jeg ville lave om på det i fremtiden," fortæller han. 

Denne form for ærlighed betyder ifølge Peter Østergaard også, at medarbejderne ikke frygter at sige deres mening og komme med kritik eller erkende, hvis de har begået en fejl. 

Som eksempel på det fortæller han, at han for nylig oplevede, at en medarbejder på et åbent møde leverede en konstruktiv kritik af en præsentation, som han havde lavet.

"Jeg havde præsenteret et nyt koncept og bad om at få feedback. Her var der en medarbejder, der rejste sig op forklarede mig, at det var blevet lidt kedeligt og, at jeg burde formulere mig kortere og mere præcist. Det synes jeg er rigtig fedt, og det kan lade sig gøre, fordi vi har en kultur med masser af tillid." 

"På samme måde giver jeg også en ærlig feedback, hvis en anden medarbejder har lavet en præsentation, der ikke helt spiller," siger han. 

Frynsegoder bliver et ræs, der aldrig stopper
Mange tror at et godt arbejdsmiljø defineres at omfanget af frynsegoder. Men det en er slet ikke det, som det handler om, mener Peter Østergaard. 

"Der skal selvfølgelig være basale ting som en sundhedsforsikring og en masse gode sociale arrangementer. Men derudover risikerer frynsegoder hurtigt at blive et ræs, der aldrig stopper, hvor der opstår højere og højere forventninger, selvom det i virkeligheden ikke afgørende for om vi har en god arbejdsplads," lyder det fra Peter Østergaard.

Læs også:
Her er Danmarks bedste it-arbejdsplads: Vi er stolte, når vi går på arbejde

Mindre it-virksomhed: Yammer og masser af initiativ kan erstatte en HR-afdeling




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Flere artikler om Job & Karriere

4 Slå koldt vand i blodet - robotterne kommer ikke til tage dit job lige med det samme

Robotterne kommer, men tag det roligt - du kommer ikke til at miste dit arbejde lige med det samme, lyder det fra forskere bag ny rapport.

På udkig efter nye spændende opgaver? Her er 10 interessante it-stillinger, der er ledige netop nu
19 Efter stort sundhedstjek: Halvdelen af Ateas ansatte er for tykke - virksomheden sætter ind med en række tilbud
1 Få en frisk begyndelse på det nye år: Her har du 11 fede it-stillinger, som er ledige netop nu
1 It-oprustning i Danske Spil: Ansætter nye it-folk og sætter fuld fart på udviklings-motoren

Computerworld it-jobbank

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu


Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Årets CIO om 2017: Nu skruer vi op for kunstig intelligens for at finde mønstre i driftdata og optimere komponenter
Klumme: Hos Energinet går forretning og it nu sammen om at skabe systemer baseret på kunstig intelligens. Målet er et mere effektivt dansk el-system ved at udnytte og forstå de gigantiske datamængder fra elforsyningen.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Invester i nye it-systemer og øg din konkurrencefordel
Sådan øger du antallet af kunder uden at øge bemandingen, få mindre stress i hverdagen og et langt bedre forhold til kunderne end tidligere.