Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Amazon klar med super smart fysisk supermarked - her er hverken kasser, køer eller betalingerautomater

Nu gør Amazon klar til at lancere sin første fysiske butik, og den er slet ikke som dit lokale supermarked.

Gennem mange år har Amazon været synonym med cloud og online-handel. Men nu gør den amerikanske gigant klar til at lancere sit første supermarked, Amazon Go, i den fysiske verden.

Det fremgår af en video, som Amazon har publiceret på internetet.

Her bliver det afsløret, at supermarkedet er et markant brud med den traditionelle supermarkeds-oplevelse.

Der er ingen kasser, og som kunde behøver du ikke hive pungen frem. 

Sådan fungerer det

Når du træder ind i butikken, skal du først "checke ind" via en smartphone app.

Herefter kan du efterlade telefonen i lommen, mens du handler.

Når du tager ting ned fra hylden og lægger dem i din indkøbskurv, bliver de også løbende tilføjet en virtuel indkøbskurv i Amazons app.  

Når du til sidst forlader butikken, bliver du helt automatisk faktureret for alle varerne i  din kurv uden, at der er behov for, at du finder hverken din pung eller mobiltelefon frem.

Amazon oplyser ikke, hvordan teknologien bag fungerer, men oplyser blot i videoen, at der bliver brugt en kombination af kunstig intelligens, "computer vision" og data fra en række sensorer. Amazon sammenligner teknologien med den, der bliver brugt i selvkørende biler.

Det amerikanske tech-magasin Recode vurderer, at begrebet "computer-vision" dækker over, at butikken er udstyret med kameraer, der kan identificere den enkelte kunde og registrere kundens bevægelser.

Herunder når kunden tager produkter fra hylderne.

Patenteret butiksløsning

Ifølge Recode indsendte Amazon sidste år en patentansøgning for en butiksløsning, hvor kunderne via blandt andet en kombination af RFID-chips, sensorer og kameraovervågning kan faktureres automatisk uden brug af en traditionel kasse.

Amazon har oplyst til Recode, at virksomheden ikke ønsker at kommentere på præcis, hvordan butiksløsningen fungerer.

Den første Amazon Go-butik placeret i Amazons hjemby Seattle, og ifølge den amerikanske tech-medie The Verge er butikken i øjeblikket åben for ansatte i Amazon som led i en forsøgsordning. Butikken åbner officielt i starten af 2017.

Det er dog ikke Amazons første forsøg med fysiske butikker. I november 2015 åbnede Amazon sin første fysiske boghandel, Amazon Books, i Seattle.

Læs også:
Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om

Amazons vilde opfindelse: En lastbil der kan transportere 100 petabyte data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere