Artikel top billede

Foto: Screenshot fra bluetooth.com

Nu er bluetooth 5 her - dine trådløse gadgets bliver hurtigere og får længere rækkevidde

I løbet af det næste år vil det pible frem med nye gadgets, der er udstyret med bluetooth 5. Her er nyhederne i den nye trådløse standard.

Fire gange så lang rækkevidde og dobbelt så hurtig.

Det er, hvad vi kan forvente, når nye produkter med den femte generation af bluetooth-standarden bliver rullet ud i løbet af de kommende måneder.

Bluetooth 5 er netop blevet lanceret i denne uge, og i løbet af de næste år vil den nye standard være at finde i flere og flere enheder.

Ifølge det amerikanske tech-medie The Verge siger Chuck Sabin, der er strategi-chef hos organisationen bag bluetooth-standarden, Bluetooth SIG, at målet med bluetooth 5 er øge kvaliteten af forbindelserne i forhold til bluetooth 4.2.

Læs også: Så potent bliver mobilen: Her er 10 ting du kan forvente i din smartphone i 2017

The Verge gætter på, at vi med Bluetooth 5 kan forvente, at bluetooth-forbindelserne bliver mere stabile, hvilket er påkrævet i takt med at vi omgiver os mere flere bluetooth-enheder i vores dagligdag.

Eksempelvis finder vi i dag bluetooth-forbindelser i internet of things-enheder, høretelefoner, smartwatches og fitness-trackere.

Flere hovedtelefoner med bluetooth

Efter lanceringen af Apples iPhone 7 uden høretelefon-stik har vi set en større opmærksomhed om bluetooth-hovedtelefoner.

En trend der formodentligt blot vil forsætte i takt med at Apple sælger flere iPhones uden hovedtelefon-stik og andre smartphone-producenter følger i Appels fodspor.

Eksempelvis går det i øjeblikket rygter om, at Samsung også vil sløjfe hovedtelefonstikket på virksomhedens smartphone-topmodel, Galaxy S8, der ventes at blive præsenteret i starten af næste år. 

Ligesom at HTC har droppet hovedtelefonstikket på sin nye HTC 10 Evo-telefon. 

Ifølge The Verge kan vi forvente, at bluetooth 5-enheder rammer markedet i løbet af de kommende måneder, mens de større produktlanceringer med bluetooth 5 ventes at blive lanceret i slutningen af 2017

Læs også:
Test af Jabra Elite Sport: Det er fedt - men kan du leve med kompromisserne?

Nu fjerner Apple hovedtelefon-stikket fra iPhone - går selskabet (omsider) for vidt med sine fikse ideer?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere