Artikel top billede

Gratis magasin: Her er de danske it-firmaer, som er årets dygtigste til vækst

Computerworld it-komet 2016 Formpipe Lasernet er danmarks dygtigste it-firma til vækst. Det viser Computerworlds store regnskabsanalyse It-komet 2016, som netop er offentliggjort i et magasin, du kan læse gratis her. Se blandt andet, hvilke firmaer der ligger i toppen i de forskellige brancher.

Computerworld it-komet 2016: Hvem er dygtigst til rå, vedvarende vækst målt på resultat af primær drift og resultat før skat? Det er omdrejningspunktet for jagten på årets Computerworld it-kometer, som vi for tredje år i træk har fundet ved at analysere over 2.500 regnskaber, og som vi offentliggør resultaterne af i et stort magasin.

Magasinet, som er på 60 sider, kan du læse online længere nede på siden.

I magasinet kan du finde listen over de 180 dygtigste væsktkometer samt lister over de dygtigste i 21 branchekategorier. Her kan du blandt andet se, at Mind4iT ApS er det dygtigste blandt konsulenthusene.

Du kan selvfølgelig også møde Anders Terp, som står i spidsen for Formpipe Lasernet, der vinder titlen som årets it-komet 2016.

Magasinet byder også på et stort tema om Internet of Things og sikkerhed.

Sådan finder vi vinderne

Vi har foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber.

Vi har isoleret de virksomheder i Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat.

Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder .

Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. 

Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score.