Artikel top billede

Microsofts plan med LinkedIn: Snart vil du kunne opdatere dit LinkedIn-cv direkte fra Word

EU har endeligt godkendt Microsofts opkøb af LinkedIn. Her er planen over, hvad der kommer til at ske af ændringer i den nærmeste tid. Blandt andet vil du kunne opdatere LinkedIin-data direkte fra Word.

Microsoft er langt fremme med planerne om, hvad der skal ske med de mange ret detaljerede bruger-data, som ligger i LinkedIn.

Knapt et halvt år efter opkøbet meddelte EU i sidste uge, at købet bliver godkendt.

Det kan du læse mere om her: Sidste forhindring for Microsofts kæmpe-opkøb af LinkedIn ryddet af vejen: Nu falder overtagelsen på plads

Det betyder, at vejen nu er banet for gigant-opkøbet.

Otte punkter

I en blogpost - selvfølgelig på LinkedIn - kaster Microsofts topchef, Satya Nadella, lys over de umiddelbare planer.

Opkøbet af LinkedIn handler om at binde data fra LinkedIn sammen med Office og andre andre af Microsofts produkter - blandt andet med henblik på at analysere og identificere nye forretnings-trends, forbindelser og lignende.

"Vores topprioritet er at accellere LinkedIns vækst ved at tilføre værdi for hver eneste LinkedIn-medlem," skriver Satya Nadella.

Microsoft vil desuden 'tage skridt' til at hjælpe folk med at udvikle nye skills online, finde nyt arbejde og nemt få kontakt og samarbejde med andre, skriver topchefen.

Satya Nadella præsenterer i blogposten en liste med otte punkter, som Microsoft vil sigte efter i den nærmeste fremtid med LinkedIn.

De tæller en plan om at integrere LinkedIn-profilerne i Outlook og Office, overføre LinkedIn-notifikationer til Windows action center, give LinkedIn-brugerne mulighed for nemt at hente cv'er i Word og søge job i LinkedIn samt udvikle en erhvervsrettet nyhedstjeneste på tværs af Microsoft/MSN.

Du kan se hele Satya Nadellas liste her.

Word og LinkedIn

Det er værd at lægge mærke til, at Microsoft i første omgang vil forbinde CV-funktionen i LinkedIn - som er den måske vigtigste funktion i tjenesten - direkte med Word.

Det vil betyde, at brugere, der skriver deres CV i Word vil kunne opdatere deres LinkedIn-profiler direkte og automatisk.

Hertil kommer, at Microsoft vil sørge for, at LinkedIn-opdateringer vil kunne deles via Action Center i Windows 10 samt at brugernes LinkedIn-profiler vil kunne anvendes direkte i Outlook og Office.

Microsoft vil også forbinde LinkedIn's såkaldte Sales Navigator med Dynamics 365. Det skal fremme det, som Microsoft kalder for 'social selling.'

Microsoft betaler enorme 170 milliarder kroner for LinkedIn og selskabets meget store mængde business- og karriererettede data, som indeholder mange oplysninger om forbindelser, økonomiske muligheder, netværk, karriere-forløb og -behov og mange andre ting.

Du kan læse mere om baggrunden for købet her: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Læs også:

Sidste forhindring for Microsofts kæmpe-opkøb af LinkedIn ryddet af vejen: Nu falder overtagelsen på plads

Microsoft kæmper for at få godkendt LinkedIn-opkøb i EU: Her er selskabets tilbud til EU

Rusland lukker for LinkedIn: Data sejler ulovligt rundt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere