Artikel top billede

Om få uger er det slut: Computercity-butikkerne lukker og slukker i Danmark

Endnu en computer- og elektronikkæde bukker under på presset dansk marked. Ni ud af ti Computercity-forretninger lukker om få uger.

Butikslukninger og fyringer er efterhånden ikke et særsyn, når det kommer til danske forbrugerelektronik-forhandlere.

Nu er det Computercity-butikkerne, der må dreje nøglen om ved månedens udgang.

Allerede i september blev det meldt ud, at ni ud af ti Computercity-varehuse skulle lukke, og at 96 af 126 medarbejdere dermed ville miste jobbet, og nu nærmer slutdatoen sig med hastige skridt.

Computercity bukker under: Må lukke ni butikker og fyrer stort set alle medarbejdere

Hos Computercitys svenske ejer, Netonnet Group AB, oplyser presseansvarlig Nora Ay, at det fortsat er ved udgangen af januar måned, at det er helt slut med de ni Computercity-butikker.

Det betyder, at Computercity lukker i Esbjerg, Roskilde, Aalborg, Odense, Aarhus, på Østerbro i København, i Horsens, Lyngby og Næstved.

Kun butikken i Glostrup overlever, og den skal omdannes til en NetOnNet-butik, der er en lagerbutik uden udstilling, og som vil blive baseret på selvbetjening.

Læs mere om NetOnNet-konceptet her:

Ny elektronikkæde åbner i Danmark i stedet for Computercity

Det er dog uvist, hvor mange medarbejdere, der vil skulle bruges i den ene NetOnNet-butik:

"Der er ikke nye informationer, siden vi sidst frigav informationer om fremtiden for Computercity. Vi har ikke sat tal på antallet af medarbejdere i Glostrup-butikken på nuværende tidspunkt," skriver Nora Ay i en mail til Computerworld.

Mange danske forhandlere er lukket

Computercity lider med lukningerne samme skæbne som Fona.

Sidste år lukkede Fona 25 butikker og fyrede 300 medarbejdere. Læs mere om det her.

Norske Elkjøp, der ejer Elgiganten, overtog de resterende Fona-butikker.

Også en stribe Expert-butikker blev for et par år siden lukket ned i Danmark.

På markedet for forbrugerelektronik er det i dag primært Power og Elgiganten, der med store varehuse rundt omkring i landet kæmper om forbrugernes penge.

Læs mere om det her:

Vildt vækstmål for Power-ejer: Omsætningen skal tredobles i Danmark

Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Nye kæmpevarehuse åbner i Danmark

Computercity bukker under: Må lukke ni butikker og fyrer stort set alle medarbejdere

Ny elektronikkæde åbner i Danmark i stedet for Computercity




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere