Artikel top billede

Rivaler klar til at tage imod utilfredse YouSee-kunder efter kæmpe-nedbrud

YouSee-konkurrenter erklærer sig klar til at tage imod YouSee-kunder, der vil forlade selskabet efter det store tv-nedbrud nytårsaftensdag. "

YouSee-rivalerne Boxer og Waoo er klar til at tage imod de YouSee-kunder, der efter de seneste dages nedbrud og problemer vil forlade selskabet.

Direktør i Boxer, Ulf Lund, siger dog til Børsen, at Boxer ikke har planer om at gå aktivt på jagt efter de utilfredse YouSee-kunder.

"Man føler sig lidt som en gravrøver, hvis man går ud og hoverer. Det skal man ikke gøre. Ingen er skadefro over det her. Den fejl, som YouSee har været udsat for, kunne jo være sket for os andre også. Men når det er sagt, så er den kolde analyse, at selvfølgelig kommer det til at koste YouSee kunder. Og selvfølgelig kommer vi til at få nogle kunder på den konto," siger Ulf Lund til Børsen.

Samme melding kommer fra Waoo.

Her siger direktør Jørgen Steensgaard til Børsen, at Waoo med YouSee-nedbruddet har mulighed for at komme i dialog med mulige kunder, som ellers slet ikke har været på udkig efter en ny udbyder, men som nu har fået nok.

Her tænker han ikke mindst på de mange antenneforeninger, der i dag anvender YouSee.

"På den lidt længere bane kommer det her til at hjælpe vores sælgere med at argumentere for, at vi kan gøre det bedre på tv," siger Jørgen Steensgaard til Børsen.

YouSee er Danmarks største udbyder af de såkaldte fælles tv-løsninger til eksempelvis boligforeninger, antenneforeninger og lignende.

Som den dominerende spiller på markedet er YouSee således ofte det første og oplagte valg for ikke mindst eksisterende kunder, der ikke på den måde overvejer at skifte, hvis løsningen fungerer. Men også samtidig plaget af en vis frustration blandt mange brugere, der føler sig låst af antenneforeningens valg.

YouSees tv-netværk brød sammen nytårsaftensdag få timer før dronningens nytårstale i et kæmpe nedbrud, der betød, at YouSee-teknikere manuelt måtte genstarte 33 sendestationer landet over, mens mere end million husstande ventede på at få signalet tilbage.

Efter flere dages genopretning og undersøgelse anholdte politiet torsdag en 51-årig mand, som er sigtet for sabotage.

Læs også:

YouSee blev angrebet nytårsaftensdag - kæmpe-nedbrud var ikke et uheld

51-årig mand anholdt for sabotage efter YouSee-kæmpenedbrud

Hvor er YouSees administrerende direktør? Er Jaap Postma forsvundet fra jordens overflade midt i selskabets alvorlige krise?

Her er YouSees kompensation: Gratis film resten af måneden

Yousee ramt af domino-effekt fra nytårsaften: Nu er der nye fejl på tv i hele Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere