It-udlændinge mangler lange uddannelser

De danske it-virksomheder og deres organisationer henter folk uden lang uddannelse til Danmark, selv om de hævder, at de mangler arbejdskraft med kandidat- og ph.d.-grad.

Sådan lyder konklusionen fra it-fagforeningen Prosa, som har gennemgået 100 ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse.

Ansøgningerne er kommet siden sidste sommer, da it mistede sin status som flaskehalsområde. Derfor røg it-folk ud af ordningen med jobkort, som Udlændingestyrelsen selv udsteder.

I dag skal Prosa høres, inden udenlandske it-folk kan få arbejdstilladelse herhjemme.

Men integrationsminister Bertel Haarder (V)vil sætte it tilbage på listen over flaskehalsområder til stor fortrydelse for Prosa og en anden fagforening, HK.

På niveau med datamatiker
Bertel Haarder vil på baggrund af it-virksomhedernes ønske om højtuddannet arbejdskraft stille krav om, at udlændingene, der ønsker enkel adgang til det danske it-jobmarked, skal have læst mindst tre år på universitetsniveau.

Men ifølge Prosas opgørelse giver det krav ingen mening. Cirka ni ud af ti arbejdstilladelser, som arbejdsgiverne søgte om i det forløbne år, blev nemlig udstedt til medarbejdere uden lang uddannelse.

- Deres uddannelse er typisk på niveau med en dansk datamatiker, fortæller næstformand Niels Bertelsen, Prosa.

Arbejdsløsheden blandt danske datamatikere er høj, og derfor kæmper Prosa imod at give udenlandske it-folk enkel adgang til Danmark igen.

- De udenlandske it-folk får typisk standardløn, som svarer til, hvad de ville have fået, hvis de var danskere, forklarer Niels Bertelsen.

Han nævner et beløb på 30.000 kroner som gennemsnitligt for de udlændinge, som kommer til Danmark for at blive arbejde med it-drift eller -udvikling.

Flest SAP-folk til Danmark
Der er dog en væsentlig undtagelse, som har fyldt meget det seneste år - nemlig medarbejdere, som har erfaring med det tyske ERP-system SAP.

Dem er der ifølge Prosas næstformand mangel på herhjemme, og de kan heller ikke hverves billigt i udlandet.

Godt halvdelen af alle ansøgninger om it-jobtilladelser gælder SAP-folk, men de behøver ikke at have en lang universitetsuddannelse bag sig.

Men Prosa ser langt fra alle ansøgninger om jobtilladelser til udlændinge, som arbejder med it herhjemme.

Det skyldes, at Ingeniørforeningen i Danmark har givet afkald på sin høringsret. Ansøgere, der kalder sig ingeniører, bliver derfor behandlet af udlændingestyrelsen alene.

Ifølge Niels Bertelsen skete der i slutningen af sidste år et skred, så virksomhederne nu lægger mere vægt på ansøgernes ingeniør-uddannelse.

Det er dog ikke en beskyttet titel og kan derfor bruges på en bred vifte af uddannelser, fremhæver Prosa-næstformanden.

- Det viser lidt om den kreativitet, der udspiller sig på dette område, siger han.

Hver fjerde fra Indien
Niels Bertelsen anslår, at omkring hver fjerde it-medarbejder, der kommer til Danmark, er inder.

Hovedparten af resten kommer fra Østeuropa, mens der næsten ikke kommer nogen fra lande med samme lønniveau som herhjemme.

- Vi ved ikke, hvordan virksomhederne finder medarbejderne, men de fleste af dem har en relation til udlandet i forvejen, fortæller Niels Bertelsen.

HK og Prosa har skrevet til Bertel Haarder og opfordret ham til yderligere dialog, inden han genindfører jobkortet for it-specialister.