Rekordordre hjælper Stibo på benene igen

Efter et massivt underskud før skat i 2003 på 33 millioner kroner har Stibo-koncernen med en rekordordre i flere hundrede millioner kroners-klassen genvundet optimismen og fået et internationalt gennembrud for softwaredivisionens annoncesalgssystem.

Manglende ordrer og nedgang som følge af frasalg og outsourcing fik sidste år indtjeningen i Stibo-koncernen til at styrtdykke.

I løbet af året faldt resultatet før skat med ikke mindre end 96 millioner kroner fra et overskud på 63 millioner i 2002 til et underskud på 33 millioner i regnskabsåret 2003.

Nedturen skyldes især manglende ordrer i regnskabsårets begyndelse, mens det senere begyndte at se lysere ud.

? Første halvdel af sidste regnskabsår var en meget meget hård periode ordreindgangsmæssigt, mens ordrerne i andet halvår vendte tilbage til det normale niveau for CCI Europes vedkommende, fortæller Vilhelm Hvid, administrerende koncerndirektør, Stibo.

Selskabets omsætning faldt i 2003 til 927 millioner fra 1,1 milliarder kroner året før.

Kæmpeordre

Stibo-koncernen står bag softwaredivisionen CCI Europe, der udvikler og sælger systemer til avisproduktion.

CCI lukkede i den forgangne weekend som et plaster på såret en rekordstor ordre på angiveligt mere end 200 millioner kroner til amerikanske Tribune Publishing, der udgiver 14 aviser med et samlet oplag på 3,6 millioner.

? Ordren til Tribune Publishing er mere end et lyspunkt. Den er snarere lidt af en eksplosion. CCI Europe har aldrig fået en større ordre, og den er samtidig det helt store gennembrud for vores annoncesalgssystem, siger Vilhelm Hvid.

Han tilføjer, at kontrakten med Tribune Publishing kun er en af flere ordrer, Stibo-koncernen har fået i hus i den senere tid.

En halv milliard i egenkapital

Ingen af de seneste ordrer påvirker i særlig grad resultatet i indeværende regnskab, som ikke offentliggøres før den første oktober.

Kontrakterne er godt nok i flere tilfælde underskrevet før regnskabsårets afslutning 30. april, men indtægtsføres over en længere periode og får derfor ikke den store indflydelse på 2003-regnskabet.

Om betydningen af at være en fondsejet koncern med stor økonomisk styrke som eksempelvis en egenkapital på knap en halv milliard kroner og en soliditetsgrad på mere end 60 procent, siger Vilhelm Hvid:

? Vi arbejder meget projektorienteret, og der skal ikke mange projekter til at flytte hundrede millioner rundt på omsætningen og dermed give stor usikkerhed rent resultatmæssigt. At vi er fondsejet og meget solide er stærkt medvirkende til, at vi kan håndtere disse udsving i omsætningen uden problemer.

Outsourcing og fyringer

Blandt årsagerne til det dramatiske fald i resultatet før skat på 96 millioner kroner fra 2002 til 2003 er outsourcing af koncernens arktrykkeri, der trak fyringer af 75 medarbejdere med sig.

Udover CCI Europe har Stibo-koncernen endnu en softwaredivision. Det er Stibo Catalog, der har været hårdt ramt af tilbagegangen, og som følge deraf har måttet sige farvel til 40 ud af selskabets godt 200 ansatte.

På katalogmarkedet ser fremtiden også lysere ud, og Vilhelm Hvid forventer, at Stibo Catalog lukker nye kontrakter hen over sommeren.

I indeværende regnskabsår forventer Vilhelm Hvid, at Stibo-koncernen når et resultat på mellem 10 og 30 millioner kroner før skat.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Fyn

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo