Microsoft går løs på online-musiksalg

Softwareproducenten Microsoft åbner i næste måned sin annoncerede online-musikforretning. Et træk, der ventes at øge konkurrencen for salg af musik via internettet mærkbart på et marked, der hidtil har været domineret af Apples Itunes-forretning.

Apple har solgt mere end 100 millioner musiknumre på godt et år, og den succes er Microsoft snart klar til at tage sin del af, skriver Financial Times.

Microsoft har tidligere annonceret, at selskabet vil åbne en online musikforretning, og den plan bliver til virkelighed i næste måned, hvor Microsofts online musikforretning slår skærmbillederne op.

Musik á la carte

Kilder med kendskab til Microsofts musiksite forklarer, at tjenesten vil tilbyde musik á la carte, hvor kunderne kan købe og downloade digitale lydspor til egne computere. Altså den samme forretningsmodel, der har vist sig at være en kæmpesucces for Apple, der har solgt mere end 100 millioner musiknumre på lidt mere end et år.

En stor fordel for Microsoft er, at virksomheden på forhånd har en potentiel køberskare i størrelsesordenen 350 millioner månedlige besøgende gennem portalen MSN.

Microsofts kommende software til kopibeskyttelse - DRM eller digital rights management - ventes ifølge Financial Times for første gang at gøre det muligt for musikkunder at overføre "lejede" musiknumre. Det betyder, at kunder som betaler et fast månedligt abonnement for at lytte til musikken, nu også kan overføre den til bærbare afspillere.

Uanset forløbet af lanceringen af Microsofts nye musikbutik, så bliver det svært at vippe Apple af pinden som den klart største inden for salg af online musik.

Sidder på 70 procent af markedet

Apple sidder på 70 procent af markedet for lovligt downloaded musik, og den markedsandel skubber godt på salget af Apples iPod musikafspiller, der har en andel på anslået 25 til 30 procent af markedet for digitale musikafspillere.

Markedet for køb af musik via internettet er stadig i sin vorden, og producenter som Samsung og Philips ventes snart at lancere bærbare afspillere kompatible med Microsofts musikbutik.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS