IBM dropper patentkrav mod Linux

Selvom Linux sandsynligvis overtræder adskillige IBM-patenter, nægter it-mastodonten at spille med musklerne, fordi selskabet mener, at det er vigtigere at have et innovativt udviklingsmiljø end at have ret. Andre skruer dog bissen på.

IBM vil vende det blinde øje til, at Linux efter alt at dømme overtræder adskillige af selskabets softwarepatenter.

- Jeg tror på den positive indvirkning, Linux-miljøet har på innovation, og jeg kan forsikre om, at vi ikke har intentioner om at forfølge vores patenter, når det gælder Linux-kernen. Med mindre, naturligvis, at vi er nødt til at forsvare os, sagde Nick Donofrio, vicedirektør i IBM, da han onsdag talte på Linuxworld i San Francisco.

Fælles front mod krav

Han benyttede lejligheden til at opfordre hele it-branchen til at gøre fælles front mod anklager om overtrædelse af patenter og at løse problemerne, når de dukker op.

Det gør de nu, for en ny undersøgelse tyder på, at Linux sandsynligvis overtræder 283 patenter, hvor af de 27 tilhører Microsoft.

Nick Donofrios udtalelser er en direkte kommentar til OSRM, Open Source Risk Management, der står bag undersøgelsen. Firmaet forsikrer it-virksomheder mod erstatningskrav for brud på ophavsretten - i Linux.

Donofrio ser innovationssamarbejde som vejen frem for branchen - også udenfor branchen, hvor åbenhed på tværs får folk til at redefinere ejendomsret over ideer og istedet se på det mest fordelagtige for brugeren. For IBM handler det om at finde balancen mellem ejerskab og innovation.

- Vi hos IBM vil gøre alt i vores magt for at ramme den balance, siger Nick Donofrio.

Skræmt væk fra Linux

Men det ser ikke ud til, at åbne miljøer bliver den officielle standard lige foreløbig.

Et nyt EU-direktiv, der vil stramme patentreglerne op, har allerede sat sig spor. Inden direktivet overhovedet er vedtaget, har München bremset sine planer om at lade samtlige 14.000 computere i det offentlige overgå til Linux.

Det er sket, fordi man er bange for at overtræde en række patenter. Man har ellers ikke ladet sig skræmme af for eksempel Microsoft, hvor administrerende direktør Steve Ballmer personligt har forsøgt at stoppe projektet.

Nick Donofrio henstiller til regeringer og private virksomheder at fremelske og støtte innovationsmiljøer og åben udvikling, fordi det skaber grobund for sund konkurrence.

- Hvorfor? Det skaber jobs, siger Donofrio og henviste til undersøgelser, der peger på, at op mod 91 millioner jobs vil blive skabt i de kommende år på verdensplan.

- Man behøver ikke være rocket scientist for at regne ud, at de bedste jobs går til lande, der har de bedste innovationsmiljøer. Dem, der hæger om lukkede miljøer, hæmmer innovationen. Når der er kunstige barrierer, kan innovative løsninger ikke trives, mener Nick Donofrio.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo