Prosa: Ubrugelig museskade-undersøgelse

Prosa tager for anden gang i år afstand til den store Nudata-undersøgelse, der konkluderer, at museskader er midlertidige og kan undgås, hvis man drosler ned på muse-arbejdet.

Prosa gentager nu sin kritik af den store danske undersøgelse, der kommer frem til, at museskader forsvinder igen, hvis man drosler ned på muse-arbejdet.

Undersøgelsen er en opfølgning på et forsøg fra 2003, og Prosa mener ikke, at den kan bruges til synderligt meget. I hvert fald ikke, når det handler om it-branchen.

- Undersøgelsen forsøger at få presset folk ind i en konkret diagnose, men museskader passer ikke nødvendigvis ind i en bestemt diagnose. Vi kan jo se, at nogle folk bliver så syge, at de er nødt til finde noget helt andet at lave, siger Eva Birch Christensen, faglig sekretær i Prosa.

Vi er musefikserede

Prosa mener, at det er nærmest utopisk at forvente, at for eksempel udviklere kommer under den anbefalede grænse for musearbejde, som er maksimalt 20 timer om ugen.

Eva Birch Christensen peger på det massive arbejdspres, der ligger over store dele af it-branchen.

- Tidspresset tvinger folk til at arbejde med mus i lang tid af gangen - og det kan man jo gøre noget ved, hvis man nedsatte arbejdstiden, foreslår hun.

En anden faktor er selve den måde, arbejdet skal udføres på.

- Udviklingsprogrammer er meget museintensive, og det medfører også, at det der bliver udviklet, bliver musefikseret, så at sige. Det bliver en kamp at få lavet det om. Størstedelen af programmerne er afhængige af, at man bruger musen, mener Eva Birch Christensen.

Sværere at få erstatning

Hun tilføjer i samme åndedrag, at undersøgelsen ikke medfører, at man laver arbejdsvilkårene om.

Eva Birch Christensen peger også på, at undersøgelsen potentielt kan være et slag i ansigtet på dem, der forsøger at få erstatning for en muse-arbejdsskade.

- Arbejdsskadestyrelsen kigger jo på, hvilke skader, der kan anerkendes, og dér har en undersøgelse som denne indflydelse. Og hvis den siger, at der ikke er en specifik diagnose for museskader, så bliver det måske svært at få erstatning, selv om man har stærke smerter, mener Eva Birch Christensen.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect