IBM fyrer sin mindste distributør

IBM opsiger samarbejdet med sin mindste softwaredistributør, Norsoft. Opsigelsen bunder i uenighed om, hvor mange ressourcer Norsoft skal bruge på langhåret teknisk support af sine kunder - forhandlerne.

Stigende krav fra IBM til selskabets softwaredistributører om teknisk support til kunderne betyder, at en af de mindste, Norsoft, mister sin status som officiel distributør af IBM-software.

? Vi koncentrerer os om at øge salget og markedsføringen overfor forhandlerne, som jo er vores kunder. Og den strategi har IBM altså et lidt andet syn på, siger Kjeld Willert, administrerende direktør i Norsoft.

Willert understreger, at han har et glimrende forhold til IBM, og at det i højere grad er IBM's overordnede strategi, der rammer Norsoft, end det er samarbejdet med IBM Danmark.

I fuld forståelse

? Som udgangspunkt skilles vi i fuld forståelse, siger Thomas Kovsted, der er partneransvarlig for IBM's softwareforretning i Norden.

Han fortæller, at bruddet skyldes uenighed om den fremadrettede strategi vedrørende den såkaldte value add omkring distributionen af software. Value add betyder, at der hægtes yderligere værdi på softwareprodukterne fra distributørens side.

? Value add er ikke bare support, men også at distributøren arbejder helt generelt på at udvikle vores salgskanal og markedsføre produkterne, siger Thomas Kovsted.

Han vil ikke hverken be- eller afkræfte, at de stigende krav til distributørerne om at tilbyde mere teknisk support er en udløber af IBM's verdensomspændende koncernstrategi.

Thomas Kovsted vil heller ikke hverken be- eller afkræfte, at de stigende krav til distributørerne hænger sammen med, at IBM har problemer med at nå sine mål inden for salg af software.

Mere langhåret support

Salg og markedsføring er IBM og Norsoft i store træk enige om, men når det kommer til den mere langhårede support af forhandlerne hører enigheden op. Og det gælder ikke bare for Norsofts vedkommende, men også for mange af de mindre distributører.

Mange supportaftaler er globale, og producenterne ser ikke på størrelsen af de enkelte lande, hvilket reelt betyder, at mange små distributører sidder med overkapacitet på den tekniske support.

Derfor er de små distributører selvklart ikke interesserede i at investere mere end højst nødvendigt i at have teknikere siddende. I forvejen udnyttes den tekniske IBM-support, de tilbyder, ikke særlig meget.

Kjeld Willert tilføjer, at når man som Norsoft er en forholdsvis lille distributør med bare 25 ansatte, så skal der tænkes grundigt over alle større investeringer, og det er en nødvendighed, at investeringerne kaster noget af sig.

Fortsætter via Scribona

Selvom Norsoft mister sin status som IBM softwaredistributør, så fortsætter virksomheden med at sælge IBM-software til forhandlerne.

? Vi har indgået en aftale med Scribona, der også er IBM-distributør, men langt større end os. Scribona har cirka 1.200 medarbejdere, så den er langt bedre rustet på tekniksiden, fortæller Kjeld Willert.

Aftalen går ud på, at Scribona leverer software til Norsoft og derudover svarer på de langhårede tekniske spørgsmål, som Norsofts kunder måtte have. Til gengæld for det afleverer Norsoft en del af sin IBM-indtjening til Scribona.

? Fordelen for Scribona er, at den sælger mere IBM-software og også øger indtjeningen, som så kan betale for den ekstra support, de yder vores kunder. Fordelen for os er, at vi fortsat sælger IBM-software til vores kunder og oven i købet nu kan sikre, at de får svar på selv de mest komplekse tekniske spørgsmål, forklarer Kjeld Willert.

Samarbejdsaftalen begynder formelt den første oktober.

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job