Blogger: Antipirat-beviser er ubrugelige


Publiceret d. 16. november 2004 kl. 16.34


Annonce:
 
ANNONCE:
Antipiratgruppen (APG) har via en video forsøgt at dokumentere, at blogger Keld Bach overtrådte loven for otte måneder siden, da han skrev en note om den forbudte plade "The Grey Album".

Men ifølge bloggeren selv er videoen, der viser en sekvens af klik, ikke alene elendigt bevismateriale ? det er også fabrikeret længe efter, at den påståede forbrydelse fandt sted.

APG har produceret videoen som bevismateriale i den klagesag, som Keld Bach anlagde ved Advokatnævnet efter, at APG i øvrigt droppede den oprindelige erstatningssag imod ham.

Henviser til links
Keld Bach skrev i marts på sin weblog om The Grey Album. Han henviste i links til en række sider, hvorfra man kunne få adgang til at downloade pladen.

Det fik APG til at true med et sagsanlæg for ulovlig download, men Keld Bach nægtede at have hentet ulovligt materiale, endsige at have lave dybe links til steder, hvor filerne kunne hentes.

APG droppede siden sagen, men Keld Bach klagede over organisationen - som er repræsenteret ved advokatkontoret Johan Schlüter - til Advokatnævnet.

Keld Bach føler, at videoen blot er med til at validere, at han ikke har begået noget ulovligt.

Samtidig påpeger han, at det er tydeligt, at videoen først er lavet længe efter, at han først blev kontaktet af APG. Eksempelvis er flere links blevet ændret i mellemtiden, og de nye links fremgår af videoen.

Påstand: APG har problemet nu
- Det er APG der har et problem nu. Og jeg har tænkt mig at gøre indsigelser over for Advokatnævnet, siger han.

Samtidig hævder Keld Bach, at han trods gentagne henvendelser indtil nu ikke selv har kunnet få en kopi af den dokumentation for lovovertrædelserne, som APV påstod at ligge inde med.

Videoen, som angiveligt skulle bevise Keld Bachs ulovlige intentioner bag at linke, viser samtidig, at det tager omkring seks-syv klik at komme fra hans weblog til den ulovlige fil, og at man undervejs skal vælge mellem en række forskellige links for at komme videre.

Advokat Martin von Haller Grønbæk, som har specialiseret sig i internetforhold, vil ikke kommentere den konkrete sag, men påpeger, at det er nødvendigt med rettidig og præcis bevisførelse i sager, der involverer dynamiske medier som internet.

- Bevisets værdi falder jo, hvis det er lavet senere. Det gælder særligt på medier som internet, så man risikerer jo at udsætte sig for kritik og for, at modparten kan gøre indsigelser, siger Martin von Haller Grønbæk.

Bevis kan ikke stå alene
Han drager samtidig en parallel til den verserende hackersag, hvor en række personer stod anklaget for at have brugt henvisninger på Computerworld Onlines debat til at foretage hacking.

Problemet er, at beviset, når det har en række tekniske elementer, ikke kan stå alene men kræver en forklaring, for at dommere eller nævninge overhovedet kan tage stilling til det.

- For at forstå hvad der sker, skal man være bekendt med teknikken og eksempelvis have en ide om, hvad hvordan en søgemaskine som Google fungerer. Det kan i høj grad også vise sig som en faktor, når det gælder en klage til Advokatnævnet, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra APG's repræsentant, Torben Steffensen.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.