Julen gav spam-bølge i danske indbakker

For Forbrugerombudsmanden bød julen på over 600 anmeldelser af spam-mails med dansk afsender, og der arbejdes nu på en ny teknisk løsning til at tage imod klagerne. Samtidig har ombudsmanden lanceret nye retningslinjer, som skal gøre det lettere at overholde reglerne.

December måned bød på en kraftig stigning i mængden af spam fra danske virksomheder.

Det er i hvert fald indtrykket hos Forbrugerombudsmanden, hvor danskere kan anmelde spam ved at videresende de uønskede e-mails, de modtager.

Her steg antallet af anmeldelser voldsomt til over 600 i december måned.

- Det er langt højere, end det har været tidligere. Men vi har lagt mærke til, at postkassen hurtigt bliver fyldt, siger jurist Tina Pedersen fra Forbrugerombuds-manden.

Danske afsendere

Ombudsmanden har siden september 2004 haft en særskilt postkasse til anmeldelser af danske firmaer.

Det er dog de færreste af anmeldelserne, som fører til en konkret sag. Forbrugerombudsmanden anmeldte i oktober it-butikken Midt Data og vinforretningen Philipson Wine til politiet og har nu yderligere et par sager på vej.

Alene sagen mod Midt-Data drejer sig om 5.000 e-mails, og her håber Forbrugerombudsmanden på en bøde på 100 kroner per e-mail.

- Når vi får 600 på en måned, så kan vi simpelthen ikke tage fat i alle, så det bliver principielle sager, der køres fra vores side. Vi arbejder på at optimere vores postkasser og se, om vi kan lave en bedre teknisk løsning, siger Tina Pedersen.

Internationale henlægges

Værre står det til med anmeldelser af international spam, som blot lægges i et arkiv, mens der sendes et auto-svar til anmelderen.

- De udenlandske har vi ikke mulighed for at gøre meget ved, men vi overvejer at tage en udenlandsk sag op. Indtil videre kan vi hjælpe kollegaer i andre lande, hvis de tager en sag op, fortæller Tina Pedersen.

Forbrugerombudsmanden modtager mellem 1.000 og 1.500 klager om dagen, og langt de fleste drejer sig om udenlandske sager.

Forbrugerombudsmanden har netop lanceret nye retningslinjer, som skal gøre det lettere for virksomhederne at overholde reglerne. Håbet er at mindske antallet af anmeldelser af danske firmaer.

Retningslinjerne er et sammenskriv af to tidligere vejledninger, mens nye sager og tilkendegivelser ligeledes er taget med.

Relaterede links

www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/mfl-loven/retningslinier/spamvejledning/

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job