Jubii tvinges til at slette brugernes e-mail


Publiceret d. 7. februar 2005 kl. 17.18


Annonce:
 
ANNONCE:
Brugernes slettede e-mails må ikke gemmes, selvom formålet er at hjælpe politiet i efterforskningen.

Sådan lyder afgørelsen fra Datatilsynet, der har vurderet Jubiis behandling af persondata og er kommet frem til, at internetportalen overtræder reglerne, når e-mails gemmes i systemet, efter brugerne har slettet dem.

Jubii gemte e-mails for at hjælpe politiet ved misbrug af mail-systemet, og netportalen har da også givet en hjælpende hånd til ordensmagten i flere tilfælde.

- Det ærgerlige er, at vi gør alt det her i en god mening for at hjælpe politiet og for at gøre nettet et sikkert sted at være. Men vi har selvfølgelig tænkt os at følge Datatilsynets afgørelse, siger Peter Lundsgaard, administrerende direktør for Jubii.

Nyt mailsystem
Datatilsynet har lagt vægt på, at politiet som led i en efterforskning kan tvinge selskaber som Jubii til at gemme data i op til 90 dage.

Portalen har netop taget et nyt europæisk mailsystem i brug, som drives fra Paris, men i Danmark er Jubii kun nået cirka halvvejs med at flytte de 170.000 brugere over fra det gamle system.

Når de er flyttet, skulle problemerne i forhold til behandling af persondata dog være løst.

Datatilsynet har også kigget på Jubiis opbevaring af de mange ord, der flyver frem og tilbage på selskabets chat-sider.

Her har Jubii fået lov til at gemme de 200 megabyte data, som brugerne hver dag skriver til hinanden. Dataene brændes ned på dvd'er, og formålet er at kunne se, om brugere har et mønster af uønsket adfærd.

Beskytter børn
Datatilsynets hovedargument for at tillade opbevaring af disse data er, at mange børn og unge benytter sig af Jubiis chat-service.

Jubii må dog kun gemme oplysningerne i et år og skal derfor slette ældre information, som portalen allerede ligger inde med.

Afgørelsen fra Datatilsynet faldt sidste år, og Jubii og myndighederne er fortsat i dialog om de præcise retningslinjer for behandling af persondata.

Hos Jubii ønsker man blot at følge reglerne.

- Vores medie er så nyt, at der hele tiden kommer nye ting til, så det gælder bare om at spørge, så man ikke laver noget forkert. Vi har ingenting at vinde i at overtræde lovgivningen, siger Peter Lundsgaard.

Han forklarer, at Jubii har fået specielt fokus på reglerne, efter moderselskabet Lycos har valgt at fokusere på området på europæisk plan.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.