Indiske it-udviklere er guld for små firmaer


Publiceret d. 8. februar 2005 kl. 15.59


Annonce:
 
ANNONCE:
Outsourcing af it-opgaver til Indien er ikke kun forbeholdt store virksomheder. Også små virksomheder kan være med.

Iværksættervirksomheden Itbizz er en af dem, der er hoppet på outsourcing-bølgen trods det, at virksomheden har mindre end halvandet år på bagen og indtil videre kun har de to danske stiftere på lønningslisten i Danmark.

To indiske it-udviklere har siden midten af november arbejdet på vedligeholdelse og videreudvikling af firmaets produkt, et program til analyse af virksomhedens data.

Itbizz har ansat it-udviklerne efter en model, som en anden iværksættervirksomhed, TCI, står bag.

TCI har I rækken af tilbud om outsourcing af it-opgaver til Indien skruet et koncept sammen, der placerer sig et sted imellem at ansætte en indisk freelancer og hyre et indisk it-selskab til at udføre et samlet projekt.

'Insourcing' og ikke 'outsourcing'
- I modsætning til outsourcing, hvor der udarbejdes en kravspecifikation og hele opgaven lægges ud af huset, beholder virksomheden projektledelse og programkode internt i virksomheden, siger Claus Thomsen, den ene af TCI's to stiftere.

TCI kalder selv modellen for 'insourcing' og ikke 'outsourcing'. Netop med argumentationen om at projektledelsen holdes internt og arbejdskraften købes 'ind' i virksonheden.

Efter TCI's model kan en virksomhed, som hvis virksomheden havde henvendt sig til et vikarbureau, stille krav om en bestemt profil på en ønsket medarbejder.

TCI påtager sig derefter at finde og ansætte medarbejderen i Indien og stiller en arbejdsplads til rådighed på selskabets indiske kontor, hvor der er pc'er, internetforbindelse med videre til rådighed.

It-udvikleren arbejder derefter som fjernarbejder på den danske virksomheds it-projekt med kontakt til den virksomheden via emails, ip-telefoni og anden internetbaseret kommunikation.

Ingen vil til Herning
Itbizz har hjemme i Herning og havde svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, der også ville tage skridtet og flytte til det vestlige Jylland. Og Itbizz har kun haft gode erfaringer med outsourcingen til Indien.

- Kvaliteten af arbejdet er langt højere, end vi oplever herhjemme. De er hurtige til at sætte sig ind i sagerne og har lavet rigtig mange forbedringer på vores produkt, siger teknisk direktør Lene Josiassen fra Itbizz.

De to indere arbejder fra klokken 10 til 18 lokal tid, hvilket ifølge Lene Josiassen svarer til 5.30 til 13.30 dansk tid.

- Som regel arbejder de også længere, siger Lene Josiassen.

Hun fremhæver desuden, at der i Indien er så meget kvalificeret arbejdskraft inden for it at tage af, at skulle én smutte, er der ingen problemer mede at finde en anden.

Bedre pris og kvalitet
Ifølge Lene Josiassen betyder virksomhedens outsourcing til Indien, at Itbizz er mere konkurrencedygtige på både kvalitet og pris og samtidig kan afsætte flere ressourcer til at sparke produktet ud på markedet i både Danmark og snart også udlandet.

Itbizz har udviklet sit eget program, der henter og beregner nøgletal på baggrund af de historiske data i virksomhedens øvrige systemer.

Lene Josiassen vurderer, at Itbizz kan ansætte mellem to en halv og tre indiske it-udviklere for samme pris som en tilsvarende dansk og forventer, at virksomheden vil ansætte yderligere en til to indere i løbet af foråret.

Forventer vækst
TCI etablerede kontoret i Indien for et år siden og har i dag 16 indiske it-udviklere siddende i kontorbygningen i New Mumbai i Indien og en stab på tre i Danmark.

Kontoret besøges ofte af de danske indehavere men ledes i det daglige af en indisk direktør, der har erfaring med europæiske forhold og arbejdskultur.

Fire mand er indtil videre det højeste antal udviklere, der samtidig har været tilknyttet et enkeltstående projekt. To mand har til gengæld siddet på samme projekt i indtil videre et år.

Indenfor tre til fem år vil antallet af medarbejdere være i Indien være oppe på 150, forventer Claus Thomsen.

Blandt andet med forvisning om, at danske virksomheder i højere grad vil specialisere sig i projektledelse og at føre produkterne ud på markedet frem for selv at have fingrene ned i programkoderne.

- Virksomhederne kan få flere projekter ind i huset og så er der flere ressourcer til rådighed til salg og projektledelse, siger Claus Thomsen.

Claus Thomsen har gennem 10 år haft egen produktionsvirksomhed i Danmark med tætte relationer til Indien og har blandt andet trukket på netværket i etableringen af virksomhedens kontor i Indien.

De indiske it-udviklere har for TCI's kunder blandt andet løst database-orienterede opgaver af forskellig art, udviklet internet forretninger og arbejdet med mobiltelefoni.

TCI tilbyder indiske it-udviklere til en pris på mellem 13.000 og 15.000 kroner om måneden - hvor arbejdspladsen på kontoret i Indien, med pc'er, kommunikations- og projektværktøjer med mere, er inkluderet.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.