Nazister huserer på net-mødested for børn

Omkring 350.000 børn og unge færdes på Arto.dk, Danmarks største mødested på nettet. Men med i flokken er også unge nazister og racister, som spreder deres budskaber om jødehad og racisme. "Det må være en fejl", mener ejeren af Arto.dk.

Børneportalen Arto.dk kalder sig "Danmarks hyggeligste hjemmeside", men det er småt med hyggen hos medlemmer med navne som Freiheit-oder-tod, Blut-und-Ehre og MasterRace.

Her heiles, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse hyldes, og der reklameres for organisationer som Nordisk Nationalsocialistisk Ungdom.

På en debat fra januar i år på mødestedet benægter en bruger eksempelvis, at Holocaust har fundet sted.

Et af de mere personlige angreb fra sidste år kan findes under overskriften "En jøde stopper på TV2", hvor et medlem glæder sig over, at "jøden Niels Christian Meyer, bedre kendt under det hebræiske kælenavn Bubber, er blevet sat fra bestillingen som redaktør på TV2?s børneprogrammer".

"Det er en fejl"

- Det er en fejl, er den umiddelbare kommentar fra Morten Borg, 26-årig stifter og direktør for Arto.dk, til Computerworld.

Han mener, Arto.dk generelt har rimelig kontrol med tingene, men erkender, at der sagtens kan være ting, de 25 frivillige moderatorer, der skal bevare salontonen, ikke har set.

Børnene på Arto.dk er afhængige af, at frivillig arbejdskraft holder justits. Med ansat arbejdskraft ville det blive for dyrt at holde stedet åbent, siger Morten Borg.

Siden han i 1998 etablerede webstedet som privat hjemmeside med vittigheder, har det udviklet sig til Danmarks største net-mødested for børn - de findes helt ned til 10-års-alderen - og unge på nettet. Sidste år overtog Freeway, selskabet bag Dating.dk, 51 procent af Arto.dk.

580.000 profiler

Her er oprettet cirka 580.000 profiler. Det reelle brugerantal anslås til omkring 350.000, antallet af log-ins er omkring 250.000 dagligt, og der er skrevet over 200 millioner breve og SMS?er til Arto.dk.

Succes-trafikken gør det tilsyneladende svært at få håndhævet de sikkerhedsregler og retningslinier, som Arto.dk ellers tydeligt skilter med, og det bekymrer Børnerådets formand, Klaus Wilmann.

- På internettet står det enhver frit for at ytre sig inden for lovens grænser. Men børn er ikke i stand til at skelne mellem oplysning, debat og propaganda. Derfor har vi en større forpligtelse til at beskytte dem. Det gælder såvel i et forum som Arto.dk som ved markedsføring af eksempelvis Kinder Mælkesnitter som ernæringsrigtig kost, siger han til Computerworld.

Medierådet for Børn og Unge deltager i en ny, international kampagne for børns sikre brug af internettet, der skal køre de næste to år. Rådets formand, Karsten Gynther, er i færd med at indgå en aftale med Danmarks Radio om at udvikle en best practice på området.

- Vi kan ikke beskytte børn på de gamle måder med censur og kontrol. Man skal derimod tilfredsstille børns behov for kvalitetsmedier, voksne skal deltage sammen med børnene på nettet, og man skal opdrage og uddanne børn til selv at sige fra. Communities er første led. En af måderne at sikre børn på er at sørge for, der er kvalitetsmedier, hvor de kan gå hen. Derfor er vi meget optaget af, at aktører vil udvikle communites, der er både sjove og sikre og uden nazisme, mobning eller andet ubehageligt, siger Karsten Gynther til Computerworld.

Kan godt være både sikkert og funky
DR?s redaktør på området, Bo Kousgaard Poulsen, er enig.

- Jeg mener godt, det kan lade sig gøre at lave et mødested, der både er omgærdet af sikkerhed og stadig tilstrækkeligt funky til, at børnene gider komme der, siger han til Computerworld.

Public service-institutionen Danmarks Radio har allerede mødestedet Skum for de 14-18-årige - måske Arto.dk?s nærmeste konkurrent.

Her er fem-seks medarbejdere ansat til at holde justits. Der findes ingen verificerede, sammenlignelige tal for Skum og Arto.dk, men på en tilfældig onsdag var bare 650 online på Skum mod over 16.000 på Arto.dk.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, der fredag bringer mere om emnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere