KMD overtager Greves løn-systemer

Efter at Accenture gaflede Københavns Kommunes lønadministration for næsen af KMD, overtager KMD nu den fulde løn-administration i Greve Kommune i en ordre til 25 millioner kroner. KMD betegner ordren som et "gennembrud".

KMD skal i de kommende fem år stå for lønudbetalingerne til Greve Kommunes 3.600 medarbejdere.

Det besluttede Greve Kommunes byråd på byrådsmødet tirsdag aften.

Ordren har en samlet værdi i omegnen af 25 millioner kroner og betyder, at KMD overtager de 14 kommunale medarbejdere, der i dag sidder med kommunens løn-administration.

Med byrådets beslutning slår KMD et konsortium bestående af Visma Services og Silkeborg Datacentral på målstregen.

Greve Kommune vurderer, at der ligger en årlig besparelse på omkring en million kroner i ordren i forhold til kommunens nuværende løn-ordning.

For KMD er der tale om et gennembrud. Selskabet har i flere år gerne villet ind på markedet for administrativ udlicitering, hvor selskabet overtager hele områder med såvel administration som levering af et it-system.

Manddomsprøve

Selv betegner KMD derfor opgaven som en "manddomssprøve", som skal bringe selskabet ind som en seriøs konkurrent til eksempelvis Accenture, der gaflede Københavns Kommune for næsen af KMD godt et halvt år siden.

Det gamle KMD-system blev udfaset, og et Oracle-system kørt ind. Det gik imidlertid skævt, og et halvt års lønkaos har senest ført til, at kommunen i Arbejdsretten er blevet dømt for overenskomstbrud, ligesom Accenture har indvilget i at betale 15 millioner kroner i erstatning til Københavns Kommune.

De problemer forventer KMD ikke at løbe ind i. Greve Kommune har nemlig i forvejen anvendt selskabets lønsystem KMD Opus i flere år. Det betyder, at KMD ikke skal til at bøvle med at implementere et helt nyt system, men istedet overtager drift af sit eget løn-system.

For KMD ligger besparelsen i stordriftsfordele. KMD Opus anvendes i en eller anden udstrækning af stort set alle kommuner i landet undtagen København Kommune, og derfor er det planen, at mange kommuners drift af systemet skal puljes hos relativt få medarbejdere.

Det betyder, at de 14 medarbejdere i Greve Kommune, som selskabet nu overtager, på sigt også vil komme til at passe dele af Opus-systemet for andre kommuner end Greve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere