Nyt program fra DVD-Jon knækker Itunes

Den norske kodekarl Jon Lech Johansen har sendt et program i omløb, som knækker Apples kopisikring af Itunes Music Store. Nordmandens program udnytter, at Itunes først lægger kopisikringen - DRM - på numrene i sidste øjeblik. Det gør det muligt at snuppe sangene undervejs. Og det er lovligt, mener DVD-Jon.

Den norske kodeknuser Jon Lech Johansen - bedre kendt som DVD-Jon - er på banen igen. Den unge hacker har nu rettet opmærksomheden mod net-musik - men formålet er det samme som 1999, hvor den dengang blot 15-årige nordmand blev verdensberømt, da han knækkede kopieringskoden i DVD-film.

Jon Lech Johansen har nu lanceret programmet Pymusique, som han har udviklet sammen med kode-kammeraterne Travis Watkins og Cody Brocious.

Med programmet i hånden kan brugerne kvit og frit downloade musik fra betalingssites som for eksempel Apples Itunes, hvor sangene koster omkring en dollar per styk.

Windows-applikation

Programmet - som er en lille Windows-applikation - kan ifølge DVD-Jon og hans venner nemlig omgå DRM-sikringen bag den Fairplay-teknologien, som blandt andre Apple anvender til at sikre de ophavsretligt beskyttede musiknumre i Itunes Music Store.

Med Fairplay har Apple hidtil haft kontrol over, hvilke apparater, der kan kopieres sange fra Itunes til. Det har i sagens natur primært drejet sig om musikafspilleren Ipod samt tilhørende computere.

Sikringsprogrammet har været helt afgørende i den aftale, som Apple har indgået med musikindustrien om levering af musik til net-butikken.

Det omgår Pymusique imidlertid, hvilket primært skyldes, at de tre hackere udnytter, at sikringsprogrammet (Digital Rights Management-teknologi eller DRM, red) først kobles på sangen i sidste øjeblik.

Det udnytter de ved at kortslutte den sidste del af download-processen, hvormed brugeren får alt det vigtige med i processen - udvælgelse, download og lignende.

Klient til adgang

- Ganske ligesom Mail.app er en klient til adgang til mail-servere er Itunes en klient til adgang til Itunes Music Store-servere, forklarer Jon Lech Johansen.

Han mener, at det vil være relativt simpelt at udvikle en OS X-version af programmet, som rammer ned i uklart område.

Ifølge et EU-direktiv om ophavsret er det nemlig lodret ulovligt at knække en kopisikring. Men siden Pymusique downloader nummeret inden DRM-sikringen bliver lagt på, argumenterer Jon Lech Johansen og hans venner for, at programmet ikke er ulovligt.

Det ventes, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Apple en gang for alle lukker det hul, som Pymusique udnytter.

Pymusique krænker desuden klart visse betingelser i Itunes Music Stores' retningslinier, der forbyder brugere at skaffe sig adgang ved hjælp af anden software end den originale Itunes.

Allerede i 2003 sendte Jon Lech Johansen sit første program på gaden til at bryde kopispærringen på det musikformat, som Apple benytter på Itunes.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS