It-branchens terror-overvågning på vågeblus

Danske it- og televirksomheder slipper fortsat for en omfattende investering i at overvåge danskernes internet- og teletrafik, selvom justitsminister Lene Espersen (K) allerede sidste år var klar med et udkast til en bekendtgørelse.

Udkastet blev dog skudt ned af en frådende branche, der frygtede millionudgifter til at gemme data, som i dag slet ikke opfanges.

Siden sidste år har en arbejdsgruppe med deltagelse af branchen og Justitsministeriet diskuteret bekendtgørelsen, som nu venter på, at EU indfører fælles regler på området.

- Det betyder, at der ikke er lavet en endelig bekendtgørelse, for man vil afvente det, der kommer fra EU. Det har ikke givet mening at lave særskilte danske regler på et tidspunkt, hvor EU laver regler på samme område, fortæller kontorchef Mette Lyster Knudsen fra Justitsministeriet.

Et års data
Bekendtgørelsen var en del af den anti-terrorpakke, som den danske regering indførte efter terrorhandlingen i USA 11. september 2001.

Udkastet lå klar i foråret 2004 og betød blandt andet, at teleselskaber blev forpligtet til at opbevare logfiler over al data- og telekommunikation i et år.

IT- og Telestyrelsen regnede sig frem til, at det ville koste fra 200.000 kroner og opefter for den enkelte teleudbyder, men telebranchen selv mener, at det bliver langt dyrere.

Allerede dengang krævede flere brancheorganisationer, at man ventede på fælles regler i EU, som skulle være klar i denne måned.

Svært at afgrænse
Også her er processen dog en smule forsinket, og i Justitsministeriet er man fortsat klar til at indføre danske særregler på området, hvis EU's initiativ ikke bliver til noget.

Trods knap et års møder i arbejdsgruppen har it- og telebranchen og regeringen ikke fundet fælles fodslag om, hvordan sådanne regler så kunne se ud.

- Det er relativt nemt at blive enige om de mere overordnede linjer, men når vi kommer ned i det tekniske detailniveau, så er det, at problemerne opstår. Det er svært at afgrænse, hvad der skal logges og svært at lave noget, der tager højde for den hurtige udvikling på det område, siger Mette Lyster Knudsen.

Storbritannien overtager EU-formandskabet 1. juli, og briterne har på forhånd meldt ud, at kravene om opbevaring af data er en sag, de vil køre videre med.