Firma misbruger danske domæner ulovligt


Publiceret d. 17. juni 2005 kl. 11.29


Annonce:
 
ANNONCE:
Titusindvis af websider med navne på kendte firmaer og konkurrenter er midlet til at opnå bedre synlighed for det lille webfirma Stadel.dk fra Viborg.

En stor database med ord - sandsynligvis danske domænenavne - bliver brugt til dynamisk at skabe sider med titler som Arla Foods, Bilka og 2Webdesign.

Sidstnævnte er navnet på et firma i Helsingør med fokus på søgemaskineoptimering, og her er indehaver Rene Madsen rasende over misbruget.

Vi går ikke over stregen
- Vi gik ind på nettet og stødte på vores navn på et andet domæne. Selv om vi andre nogle andre går til stregen, så går vi altså ikke over stregen. Der er man gået for vidt, mener han.

En søgning efter "2Webdesign" på Google placerer Stadel.dk's hjemmeside blandt de øverste søgeresultater.

I alt har Google indekseret næsten 85.000 sider på domænet Stadel.dk.

Siderne er optimeret til søgemaskiner, men vises til søgemaskinerne på en måde, hvor al teksten skrives meget småt og med hvidt, så besøgende ikke opdager det.

Hos advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll er advokat Claus Sørensen ikke i tvivl om, at det er strid med lovgivningen.

Må ikke den slags
- Du må ikke bruge en andens forretningskendetegn til at promovere din egen virksomhed, specielt hvis det er konkurrerende firmaers varemærker. Det fremgår både af varemærkeloven og markedsføringsloven, siger han.

Han vurderer, at krænkede firmaer forholdsvist let kan komme frem til erstatninger på 5.000 til 10.000 kroner i den slags sager.

Misbruget erkendes hos Stadel.dk, som godt forstår, hvis andre firmaer bliver sure over metoden. Enmands-firmaets ejer vil dog ikke selv tage ansvaret.

- Jeg har lavet siden og systemerne til det. Hvilke ord, der ryger ind, er ikke noget, jeg styrer, siger Thomas Stadel Pedersen.

Han henviser i stedet til en Palle Hansen, som skulle vende tilbage til Computerworld, men ikke har gjort det.

Efter henvendelsen til firmaet får man nu en fejlmelding, når man prøver at gå ind på en af siderne.

Stadel.dk står også bag hjemmesiden Doller.dk, hvor man kan hente produktet Danbrowser, et plug-in til webbrowsere.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.