Ny lov om domæner i Danmark vedtaget

Den første danske lov om administration af domænenavne træder i kraft allerede 1. juli.

Det sker efter, at et enigt folketing torsdag i sidste uge vedtog loven om internetdomæner efter kun knap to måneders behandling.

Loven sætter administrationen af danske internet-domæner under statslig kontrol ? et område, der tidligere har været reguleret af branchen selv gennem Dansk Internetforum, DIFO.

Klagenævn nedlægges
Ifølge den nye lov skal driften af den danske hostmaster-funktion sendes i udbud, ligesom Klagenævnet for Domænenavne nedlægges og erstattes af et klagenævn, som Videnskabsministeren selv udpeger.

Både klagenævn og hostmaster har hidtil hørt under DIFO, der selv har fastlagt de to enheders retningslinier.

Alligevel glæder Mads Bryde Andersen, bestyrelsesformand for DIFO, sig over, at beslutningerne nu flytter ud af hans forening og over i Videnskabsministeriet.

- At der nu kommer en offentlig styring gør, at eksempelvist klagenævnet i højere grad vil blive betragtet som officielt og dermed tages mere alvorligt. Det betragter jeg som udelukkende positivt, siger han og anser det for næsten sikkert, at DIFO vil vinde et kommende udbud om den danske hostmaster-virksomhed.

- I øjeblikket har jeg svært ved at se, at der er andre, der er i stand til at drive den danske hostmaster bedre og billigere, end vi kan, siger han.

Domæner må ikke drives som kommcerciel forretning
Hensigten med udbuddet er, at dk-domænerne og andre eventuelt kommende danske domæner ikke må drives som en kommerciel forretning.

Dermed er domænevirksomheden Speednames, der ellers har været nævnt som en mulig konkurrent til DIFO i et kommende udbud, ude af billedet.

- Vi tager først stilling, når et udbud kommer, men jeg kan godt afvise, at man kommer til at se Speednames som ny DK-Hostmaster, siger direktør for Speednames, Mogens Nielsen.

Loven indeholder særligt to tiltag, der er nye i forhold til hidtidig praksis.

Det ene er et forbud mod såkaldt ?warehousing?, der dækker over registrering af domænenavne med henblik på videresalg. På den måde forhindres, at folk spekulerer i at snuppe domænenavne, der eksempelvis er mærkevarer eller firmanavne.

Gummiparagraf skal ramme svindlere
Den anden nyskabelse er en gummiparagraf om, at registrering af domæner skal ske i ?god skik for domæneregistrering?. Den gummiparagraf imødekommer blandt andet den sag om fup og svindel, som Computerworld tidligere har beskrevet.

Her tjente svindlere tvivlsomme penge på at have registreret 480 danske domæner, som lå meget tæt op ad eksisterende og meget trafikerede sites.

Siden har en meget lang række klager sendt Klagenævnet for Domænenavne på overarbejde, fordi hver enkelt sag skal behandles efter en slidsom proces. Med paragraffen om god skik, har Klagenævnet nu direkte lovhjemmel til at foretage vurderingerne.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.