It-chef springer videre fra Fujitsu

Uenighed med selskabets nu tidligere administrerende direktør har fået Københavns Kommunes tidligere it-chef, Jimmy Kevin Pedersen, til at kvitte direktør-jobbet på det kommunale område hos Fujitsu efter kun otte måneder. At den administrerende direktør nu er fyret, ændrer ikke på beslutningen.

Efter kun otte måneder som direktør for det kommunale område i Fujitsu springer Københavns Kommunes tidligere it-chef Jimmy Kevin Pedersen nu videre til et nyt job.

Jimmy Kevin Pedersen angiver uenighed med nu tidligere administrerende direktør Morten Svendsen om strategien for Fujitsu på det offentlige område som årsag til, at han har sagt sin stilling op.

- De forbedringsforslag jeg havde, de faldt til jorden, siger Jimmy Kevin Pedersen.

Morten Svendsen blev fyret i maj måned og erstattet af finnen Jarmo Lönnfors.

Jimmy Kevin Pedersen tiltræder den 1. august en stilling hos Muusmann Research & Consulting.

Særdeles godt tilbud

Fyringen af Morten Svendsen skete for sent til, at det kunne ændre noget på Jimmy Kevin Pedersens beslutning.

- Der var jeg så langt i processen, at jeg synes, det var det rigtige for mig, siger Københavns Kommunes tidligere it-chef.

Jimmy Kevin Pedersen har stået i spidsen for Københavns Kommunes skandaleombruste outsourcing-aftale med Accenture på lønudbetalinger.

Den stilling forlod han i september måned sidste år.

Han har selv taget kontakten til Muusmann, der kvitterede med et "særdeles godt tilbud", som Jimmy Kevin Pedersen udtrykker det.

Hos Muusmann skal han stå i spidsen for at opbygge en enhed, der skal tage sig af it-rådgivning til det offentlige.

Muusmann beskæftiger 42 mand og blev i maj måned købt af rådgiverselskabet COWI.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere