Gruppe kæmper for standarder i scripts

Det er på tide, at også web-udviklere følger standarderne, når de udvikler scripts til websteder. Det mener organisationen Web Standards Project, som nu vil udbrede en designmodel fra W3C.

Brug af scripts på websteder er det næste sted, hvor kampen for standarder skal stå. Det mener organisationen Web Standards Project, Wasp.

Organisationen vil arbejde for, at script på websteder ikke længere skal være en undskyldning for at udvikle webstederne specifikt til bestemte browsere.

Derfor skal en arbejdsgruppe slå på tromme for, at udviklere følger standarder som eksempelvis World Wide Web Consortium eller W3C's Document Object Model, DOM. Det skriver nyhedstjenesten Cnet.

Wasp mener, at Javascript lider under forældede udviklingsmetoder, som forhindrer scriptsproget og dermed webudviklingen generelt i at blive udnyttet fuldt ud.

Det vil arbejdsgruppen ændre ved at promovere DOM, som støtter mere moderne udviklingsmetoder, hvor der eksempelvis også tænkes på, at webstederne skal være tilgængelige for synshandicappede.

Ifølge gruppen er det et problem, at mange websteder fortsat udvikles til kun at have fuld funktionalitet i bestemte webbrowsere.

Scripts, som styrer funktionaliteten på websteder, er det næste logiske skridt at sætte ind med en kamp for brug af webteknologier, som følger standarderne, mener gruppen.

Over for Cnet peger gruppen på, at script er det tredje ben af taburetten, som mangler, efter strukturen er kommet på plads med XHTML og udseendet med Cascading Style Sheets eller CSS.

Relevant link

DOM scripting task force

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos