Rettighedskamp bremser dansk net-tv

Problemer med at sikre de nødvendige rettigheder stikker en stor kæp i hjulet for udviklingen af digitalt tv over nettet i Danmark. Et dansk firma måtte vente to år på skaffe rettigheder, men mistede efterfølgende både DR og TV 2.

Tv via nettet har langt fra fået den udbredelse, det kunne have, og det skyldes i høj grad problemer med at sikre rettigheder til at sende programmer og tv-kanaler via nettet.

Adjunkt, ph.d., Søren Sandfeld Jakobsen fra Handelshøjskolen i København udgav sidste år bogen "Medieret i informationssamfundet". Ifølge ham er rettighedsproblemet en stor barriere.

- Det er lidt synd for hele markedet, som kunne få en ordentlig opblomstring. Problemet er bare, at det står og afventer alle de her forhandlinger. Der er så mange penge og interesser knyttet til det her, siger han.

Senest er bolignet-leverandøren Comx kommet i vælten, fordi selskabet via bredbåndsforbindelser har bragt signaler fra Viasat og Canal Digital uden tilladelse.

Ligeledes har TDC i første omgang måtte undvære Viasat i selskabets ADSL TV.

Forhandlede i to år

Problemet er, at indholdsleverandører som Viasat gerne vil bevare den fulde kontrol over deres programmer, og ingen lovgivning tvinger dem til at sælge dem til netbaserede platforme.

Tema om digitalt tv

Fra 18. til 29. juli sætter Computerworld i en række artikler fokus på digitalt tv.


» Læs alle tema-artikler

- De er bange for, at de pludselig mister kundeforholdet. Der er store strategiske overvejelser, og de er ikke ens hos dem, der ejer platformen, og dem, der ejer indholdet. Lovgivningen hviler på, at de har fælles økonomisk interesse, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det har man tydeligt mærket hos det danske it-firma Optimal Stream, der sælger en samlet tv-pakke over nettet.

Selskabet gik i luften sidste år efter flere års tovtrækkerier med Copydan, som administrerer adgangen til at distribuere en række kanaler i Danmark.

- Inden vi gik luften tilbragte jeg to år med at forhandle med Copydan. Jeg havde teknologien klar i 2002 og har forhandlet med Copydan lige siden. Først i 2004 gik vi i luften, siger stifter Peter Mærsk-Møller.

Tilbage i folden

Efterfølgende mistede selskabet alligevel både DR og TV 2, fordi begge kanaler nedlagde veto hos Copydan.

Først nu er DR tilbage i folden hos Optimal Stream, og det har ramt firmaet, at man ikke kunne distribuere DR via systemet, som blot kræver en bredbåndsforbindelse på to megabit i sekundet.

Herudover har Optimal Stream ingen aftale med Viasat.

Peter Mærsk-Møller mener, at det er et stort problem, at indholdsleverandører har så stor magt over deres produkter.

- Hvordan kan det være, at jeg kan købe en cd i portugal og sælge den herhjemme, men jeg kan ikke købe et tv-signal i Portugal og sende det her hjemme? Det er lidt ærgerligt, hvis man vil have EU's indre marked til virke, mener han.

Markedet for distribution af tv-kanaler omsætter for milliarder af kroner om året i Danmark.

I Sverige har Viasat indgået en aftale med Bredbåndsbolaget, men her står Viasat selv for kontakten til slutkunden.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job