Dit digitale tv får kopisikring

Sort skærm kan i fremtiden blive realiteten, hvis du ikke har rettighederne i orden til det, du vil se på dit tv. Med digitalt tv og HDTV kommer nemlig også kopisikring, selvom Danmarks første HDTV-kanal egentligt helst ville være foruden.

Efter at have skabt debat og forbrugervrede inden for digital musik er kopisikring nu også på vej til tv-skærmene i takt med, at HDTV vinder frem.

Dermed risikerer tv-seerne at få sort skærm, hvis de forsøger at afspille indhold, som ikke kan godkendes hele vejen igennem det tekniske system.

Umiddelbart vækker det bekymrede miner hos Canal Digital i Danmark.

- Det sidste apparat, du altid har kunnet stole på som kunde, var fjernsynet. Hvis det i fremtiden ikke får et signal, det kan og lovligt må vise, så viser det sig ikke. Det kan være svært at fejlsøge på og svært for den almindelige forbruger at forholde sig til, siger projektleder Gert Svendsen fra Canal Digital.

Kryptering

Det Telenor-ejede selskab står netop overfor at lancere Danmarks første HDTV-kanal, der i første omgang vil vise film i et specielt format, hvor billedkvaliteten er cirka fem gange så høj som normalt.

Her bliver signaleret krypteret ud til kundens parabol, hvor der kræves et smart-card for at låse op for det.

Signalet fra parabolmodtageren til selve fjernsynet er dog ikke beskyttet, for det vil Canal Digital ikke blande sig i. Det vil leverandørerne til gengæld.

- Det kan meget vel komme. Indtil videre er de tilfredse med den form for sikkerhed, men man kan ikke afvise, at fremtiden vil byde på en væsentlig opstramning. Vi må leve op til de krav, vores leverandører stiller, siger Gert Svendsen.

Amerikansk kamp

Og hvis man kigger på USA, er der ikke tvivl om, hvor udviklingen er på vej hen.

I november 2003 besluttede FCC, den amerikanske telestyrelse, at indføre et opsigtsvækkende krav om, at alt udstyr til at modtage visse former for digitalt tv skulle indeholde statsgodkendt kopisikring.

Formålet var at begrænse ulovlig internet-spredning af tv-udsendelser sendt digitalt gennem æteren. Specielt HDTV-signaler var i søgelyset på grund af den fremragende kvalitet.

Kravet skulle træde i kraft 1. juli 2005, men for få måneder siden kom en statslig appelret frem til, at FCC ikke havde bemyndigelse til at stille et sådant krav.

Det var et alvorligt nederlag for den amerikanske filmbranche.

Til gengæld var det en lettelse for HDTV-producenterne, som slipper for at tvangsinkludere kopisikring og ændre deres produkter.

DTCP

Det har ikke forhindret branchen i selv at finde frem til en teknisk løsning.

Teknologiselskaberne Intel, Toshiba, Hitachi, Sony og Panasonic har udviklet DTCP-IP, der understøttes af de seneste to chipsæt fra Intel.

Med DTCP kan indholdsleverandøren bestemme, om indhold må kopieres frit, en enkelt gang eller aldrig.

Det skaber problemer for forbrugere med en harddiskoptager, som mister muligheden for frit at optage alle programmer.

Et af systemerne, som understøtter DTCP, er Microsofts Windows Media DRM 10, kopisikring i den seneste udgave af Microsofts mediaafspiller.

Mens DTCP skal forhindre kopiering mellem apparater via USB, Firewire eller internettet, findes også teknologien HDCP.

HDCP er en kryptering, der er bygget ind i de stik, der bruges til digitalt tv - DVI og HDMI. HDCP sørger således for at kryptere signalet det sidste stykke ud til skærmen.

Trods den seneste afgørelse om kopisikring, forventes kampen om tv-skærmen nu at fortsætte i den amerikanske kongres.

Relevante links

DTCP

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS