240 timers samfundstjeneste til it-direktør

Den tidligere direktør for Rosenmeier Periferi, Per Pedersen, der sidste sommer blev bortvist og siden sigtet for underslæb i millionklassen, er blevet dømt til aftjening af 240 timers samfundstjeneste. Jørn Rosenmeier mener, at dommen udfordrer hans humoristiske sans.

Intern revision afslørede sidste år rod i regnskaberne hos it-distributøren Rosenmeier Periferi.

Det var direktøren, der havde begået underslæb for en lille million kroner, og det er han nu ved retten i Viborg blevet idømt 240 timers samfundstjeneste for med en forvandlingsstraf til fængsel, hvis han ikke holder sig på måtten i de næste 18 måneder.

Dommen betragtes som værende meget mild af Jørn Rosenmeier, der ejer it-distributøren.

? Sagen har haft store menneskelige konsekvenser og kostet mit firma adskillige millioner kroner, så en straf på 240 timers samfundstjeneste udfordrer min humoristiske sans, siger han og tilføjer, at det selvfølgelig heller ikke ændrer noget at smide synderen i fængsel.

Kostede fem-seks jobs

Jørn Rosenmeier, der er administrerende direktør for moderselskabet Lars Rosenmeier ApS, vurderer, at den nu forhenværende direktør Per Pedersens underslæb har kostet en fem-seks ansatte jobbet i Rosenmeier-koncernen.

I stedet for et forventet overskud på en million kroner kom selskabet ifølge Jørn Rosenmeier ud med et underskud på 5,2 millioner.

To bogholdere, der var tæt på Per Pedersens bedrageri, blev også bortvist sidste år, men politiet har valgt ikke at sigte dem for noget kriminelt.

De har til gengæld anlagt sag mod Jørn Rosenmeier for uberettiget bortvisning og injurierende udtalelser.

- Jeg bortviste dem med den begrundelse, at de efter min mening havde sat loyaliteten til Per Pedersen højere end til firmaet, fortæller Jørn Rosenmeier.

Ejede en fjerdedel

Den nu bedrageridømte direktør ejede en fjerdedel af det selskab, Rosenmeier Periferi, han bedrog. Den andel overtog Jørn Rosenmeier for en krone.

Siden svindelen blev afsløret, er en håndfuld af koncernens selskaber blevet fusioneret. Dels for at udnytte det 5,2 millioner kroner store underskud, der opstod på grund af underslæbet, dels for at profitere af forskellige stordriftsfordele.

? Vi har afleveret regnskab den 30. juni og kommer ud med et overskud, der ikke er så stort som budgetteret, men trods alt et overskud, siger Jørn Rosenmeier.

Han gider ikke snakke mere om bedragerisagen, men glæder sig over, at have foretaget den første nyansættelse siden nedturen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S