It-firma halverer overskuddet trods succes

Den danske it-forhandler Descom melder om fremgang, men regnskabet viser en halvering af overskuddet. Aktuelt har selskabet vundet over Topnordic og Atea i et EU-udbud.

It-forhandleren Descom, der tidligere hed Titan EDB, har for nylig vundet to EU-udbud i millionklassen i konkurrence med store it-virksomheder som Topnordic og Atea.

Det fremhæver virksomheden i en pressemeddelelse, der også konstaterer, at Descom har fordoblet omsætningen hvert år siden starten for knap fire år siden. Til næste år forventer Descom en omsætning på "et trecifret millionbeløb."

"I en branche, der er præget af hård konkurrence og røde tal på bundlinjen har Descom formået at blive ved med at præstere større og større overskud samtidig med, at den vinder markedsandele", står der videre.

Descom er totalleverandør af hardware, software og tilbehør. Otte ud af ti kunder er virksomheder med mere end 100 medarbejdere.

Virkeligheden en anden

Regnskabet for 2004 viser en knap så rosenrød virkelighed, som pressemeddelelsen giver indtryk af.

2003-regnskabet omfatter en 18 måneders periode og er dermed ikke umiddelbart sammenlignelig med sidste års regnskab.

Omregnes de 18 måneder til en 12 måneders periode er der klar tilbagegang på alle væsentlige nøgletal med undtagelse af en lille stigning i bruttoresultatet.

Halvering af overskud

Driftsresultat går tilbage fra 2,9 til 1,3 millioner kroner. Resultat før skat tilbage fra 3 til 1,3 million og årets resultat tilbage fra 2 til 0,9 million kroner.

Descoms direktør Johnny Helander mener ikke, at pressemeddelelsen er urimelig positiv:

Descom A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042002/03
Bruttoresultat4,66,7
Driftsresultat1,34,4
Resultat før skat 1,34,5
Resultat0,93,1
Egenkapital2,03,6
Antal ansatte149
? Når vi udtrykker os så flyvende i pressemeddelelse, er det primært på grund af væksten i omsætningen (som ikke offentligøres, red.), og så fordi vi kigger på branchen generelt og sammenligner os med den, forklarer han.

Går det som Johnny Helander forventer, opnår Descom i 2005 et overskud, der er større end de 3,1 million kroner, der blev nået på 18 måneder i 2002/03-regnskabet.

Går efter store kunder

Denne fremgang fra 0,9 i 2004 til mere end 3,1 million kroner i 2005 skal nås ved fortsat at gå efter store kunder med mere end 100 ansatte og ved at ekspandere i Sverige, hvor Descom netop har etableret et datterselskab.

- Vores varemærke er at gå efter store kunder, selvom vi er et mindre selskab med 15 ansatte, siger Johnny Helander.

Konkurrencen mærker Descom især fra store forhandlere som Atea og Topnordic, kontorartikel- og it-leverandøren Lyreco samt it-distributørerne, der ifølge Helander i stigende grad selv går efter slutkunderne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S