Ombudsmand i tænkeboks efter spam-rabat


Publiceret d. 27. september 2005 kl. 15.30


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen er gået i tænkeboks efter at Højesteret i sidste uge gav en klækkelig bøderabat til televirksomheden Debitel for udsendelse af 48.000 reklamer via e-mail og SMS.

- Jeg må indrømme, at min lyst til at bruge ressourcer, jeg i øvrigt ikke har fået til at bekæmpe spam med, er mindsket betragteligt. Når en sagkyndig domstol som Sø- og Handelsretten sætter bøden til to millioner kroner, og Højesteret så siger, at de skal betale meget mindre, så er det håbløst at have med at gøre, siger Hagen Jørgensen.

Han ærgrer sig især over, at arbejdet med at bekæmpe udenlandsk spam er blevet meget sværere med Højesterets rabat-dom i bagagen.

- Jeg har gevaldigt brug for at kunne rapportere til mine udenlandske kolleger i antispam-organisationerne, at vi i Danmark fejer op med gode, kraftige bøder. Det bliver meget vanskeligt nu, når vi ikke fejer for egen dør.

Hagen Jørgensen hentyder til sit arbejde i det internationale netværk for forbrugerbeskyttelse og håndhævelse, ICPEN, der består af forbrugermyndigheder i 33 lande verden over.

Her arbejder man på projekter, som skal gøre det lettere at gribe ind over for virksomheder, der markedsfører sig på tværs af grænser.

I Danmark er der en ny markedsføringslov på trapperne. Her finder politikerne måske på at stramme markedsføringsloven med hensyn til, hvilke bødestørrelser, der skal gælde i spam-sager, håber Hagen Jørgensen.

- Her og nu vil den konkrete ændring i forhold til, hvordan vi hos Forbrugerombudsmanden behandler spam-sager i fremtiden være, at vi meget nøje overvejer, hvad vi magter. Vi er tilbage ved Adam og Eva, siger Hagen Jørgensen.



Alle artikler om:
Spam


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Når din virksomhed skal indkøbe løsninger til data-sikkerhed har du brug for en måde at veje de...

McAfee Email and Web Security Appliance sætter et filter op mellem dit netværk og internettet og...

The answer to the question "Is Internet access a threat to the company?" is a qualified "yes"....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.