WiMAX-frekvenser på auktion næste år

Kampen om regionale tilladelser til trådløst bredbånd via WiMAX-teknologien kommer til at stå næste år. IT- og Telestyrelsen stoppede uddelingen sidste år på grund af stor efterspørgsel.

Om et år bliver der afholdt auktion om regionale tilladelser til at bruge radiofrekvenser til trådløst bredbånd via WiMAX-teknologien. Det bliver konsekvensen, hvis videnskabsminister Helge Sander vælger at følge en indstilling fra IT- & Telestyrelsen.

Siden december sidste år har IT- & Telestyrelsen ikke udstedt tilladelser til at bruge frekvenser i området fra 3,41 til 4,2 gigahertz. Det skyldes, at der kom så mange ansøgninger, at styrelsen vurderede, at der nu var tale om "frekvensknaphed".

Det betyder, at der er flere ansøgere til frekvenser i et bestemt område, end der er plads til. Derfor uddeles frekvenserne ikke længere efter først-til-mølle-princippet.

Anbefaler auktion

Står det til styrelsen, vil nye frekvenser i området først kunne tages i brug fra 1. januar 2007. Det fremgår af en indstilling til videnskabsminister Helge Sander, som styrelsen sendte den 31. august.

I selve indstillingen skriver styrelsen, at den indstiller, "at videnskabsministeren træffer beslutning om at gennemføre offentligt udbud eller afholdelse af auktion som grundlag for udstedelse af nye tilladelser."

Men af det baggrundsnotat, der fulgte med indstillingen, fremgår det, at styrelsen klart anbefaler, at man afholder "auktion med fastsættelse af så få minimumskrav som muligt samt i form af åbne bud med flere budrunder."

Formen med åbne bud skal bruges for at finde ud af, hvilke frekvenser der især er interesse for. Det hænger sammen med, at frekvenserne dækker et bredt spektrum, der ikke kun er interessant for WiMAX-udbydere. De anvendes således allerede i dag til radiokæder, satellitstationer og FWA-systemer.

Styrelsen anbefaler også, at tilladelserne udbydes som regionale tilladelser, og ikke som landsdækkende. Hvis en udbyder skulle ønske at tilbyde en landsdækkende tjeneste, kan vedkommende byde på tilladelser i alle regionerne. Regionsopdelingen kan for eksempel svare til de fem nye regioner efter strukturreformen.

Videnskabsministeriet kan ikke oplyse, hvornår ministeren afgør sagen.

I dag har Danske Telecom to landsdækkende FWA-licenser i området 3,4 til 3,5 GHz, der vil kunne anvendes til WiMAX. Sonofon har to tilsvarende licenser. TDC har en næsten landsdækkende licens til frekvenser omkring 3,6 GHz, hvor der dog er begrænsninger 14 steder i landet.

Andre, som Butler Networks, har sikret sig licenser til lokale anvendelser rundt om i landet. Endvidere har Butler Networks en landsdækkende licens til 25 GHz. Den højere frekvens vil være velegnet til tjenester med høj båndbredde og kortere rækkevidde.

Denne artikel stammer fra magasinet CTO, der følger med fredagens trykte udgave af Computerworld. CTO har et større tema om trådløse virksomheder, som de kommende to uger følges op på Computerworld.dk med en række historier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere