Luftskibe sørger for internetforbindelsen

Glem ADSL og WiMAX. I fremtiden kan det blive ubemandede luftskibe og svævefly i 20 kilometers højde, der leverer bredbåndsforbindelsen.

Mens WiMAX-opkoblinger og satellitforbindelser er ved at blive kørt i stilling som afløserne til internet gennem kabler, arbejder en gruppe forskere i det EU-støttede konsortium Capanina på en billig og effektiv mellemting: Et soldrevet luftskib eller svævefly, der flyver rundt i stratosfæren i flere måneder ad gangen og leverer lynhurtige internetforbindelser til en hel storby.

I to år har forskere fra University of York i England arbejdet på at udvikle fremtidens trådløse infrastruktur, i samarbejde med partnere fra hele EU og Japan.

Og for et par uger siden blev teknikken med succes testet i det virkelige liv, da en radiolink-boks på størrelse med en vaskemaskine blev sendt op fra det nordlige Sverige med en 12.000 kubikmeter stor luftballon.

I de ni timer, ballonen var på plads i 24 kilometers højde, lykkedes det at sende data frem og tilbage med hastigheder på op til 1,25 gigabit/s.

Målet er at kunne tilbyde hastigheder på 120 megabit/s, når prototyperne inden for tre til fem år er blevet udviklet til et kommercielt produkt.

Det bliver i første omgang til stationære kunder, der udstyres med en lille parabolantenne. Senere også til mobile kunder, som for eksempel en forbindelse til et tog.

Hurtig udrykning

Et enkelt luftskib i 17 til 20 kilometers højde – det dobbelte af flyvehøjden for rutefly – kan dække et område med en diameter på 60 kilometer. Luftskibe og svævefly vil naturligvis ikke kunne stå bomstille, men vil holde sig inden for en radius af et par kilometer.

Omvendt er en af de store fordele ved denne løsning også, at den hurtig kan flyttes - for eksempel til en by, der er ramt af en naturkatastrofe, hvor der er brug for hurtigt at etablere en nød-opkobling.

Forskerne anslår prisen for at etablere en internetforbindelse ved hjælp af et luftskib til at være blot en tiendedel af prisen for en tilsvarende satellit. Samtidig vil kapaciteten være over tusind gange højere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere