Ny spiller dumper pris på it-outsourcing


Publiceret d. 9. november 2005 kl. 15.30


Annonce:
 
ANNONCE:
 
En ny spiller på det danske marked for it-outsourcing til lavtlønslande dumper prisen på en programmør til et niveau, hvor de etablerede konkurrenter hverken kan eller vil være med.

10.000 kroner om måneden er prisen, som it-firmaet Aleksika i Silkeborg nu tilbyder danske it-virksomheder at købe en indisk programmør for.

- Det lyder meget lavt. Vi kan ikke levere ressourcer, der fungerer, så billigt, siger administrerende direktør Mikael Munck fra Kring Technologies, der har en produktionsafdeling i Indien.

Ville give underskud
Heller ikke hos Valtech er det et prisniveau, man matcher. En pris på 10.000 kroner per programmør-måned ville ifølge Lars Bladt give underskud på projekterne.

- Det kan godt være, du kan finde konkurrenter, der vil tilbyde det, men hvad er så værdien af det?, siger Lars Bladt.

Kundernes prisniveau på programmører hos Valtech starter omkring 18.000 kroner om måneden, oplyser direktøren.

150 projekter gennemført
Ifølge administrerende direktør Kim Thaysen fra Aleksika er der ingen skjulte fælder i tilbuddet fra Aleksika.

10.000 kroner er prisen for en programmør inklusive en arbejdsplads i datterselskabet i Indien.

Arbejdspladsen er fult udstyret med computer med mere, og via ip-telefoni og beskedtjenesten MSN Messenger har kunden direkte kontakt med programmøren.

Aleksika har akkurat som de to langt større og mere veletablerede konkurrenter stiftet et datterselskab i Indien.

Datterselskabet er ledet af indiske Sonya Gurpreet Kaur, der har en mastergrad i kommunikation og globalisering fra Aalborg Universitet.

Det seneste år har Aleksika selv gennemført omkring 150 egne projekter. Silkeborgvirksomheden hjælper virksomheder til at profilere sig på nettet, bland andet ved at lave hjemmesider og optimering i forhold til søgemaskiner.

For tre måneder siden begyndte Aleksika at sælge indisk outsourcing til andre virksomheder. Det har foreløbigt resulteret i fem kontrakter og flere i kø for at få knyttet programmører på projekter, oplyser Kim Thaqysen.

Projekter er typisk .Net, men der er også et enkelt C5-projekt, hvor det er lykkes at finde en indisk programmør med kompentencer inden for økonomisystemet C5 fra Microsoft Business Solutions.

- Hvis kunden ønsker ledelse oveni, så koster det dansk projektledelse. Men kunderne har indtil videre selv ønsket at stå i direkte kontakt med programmøren, siger Kim Thaysen.

Skeptiske konkurrenter
Både Kring Technologies og Valtech arbejder ud fra en leverancemodel, hvor der er dansk projektledelse, en etableret infrastruktur og noget, der ligner danske arbejdsforhold for programmørerne ude i lavtlønslandene. Med undtagelse af lønniveauet naturligvis.

Både prisniveau og arbejdsmodellen er ikke en vej, som Kring Technologies og Valtech vil benytte sig af.

- Prisen er vigtig, men det er leverancemodellen, der er det aller, aller vigtigste. Det hjælper ikke, at du har en mand siddende til 10.000 kroner, og det så ender ud med, at du ikke kan bruge det til noget, siger Mikael Munck.

En holdning, der peger i samme retning, finder man hos administrerende direktør Lars Bladt fra Valtech.

- Vores forretningsmodel bygger ikke på, at du kan købe en inder til billige penge, og så sender vi dig en faktura, siger Lars Bladt.

Lars Bladt tror ikke på, at man kan holde på en god medarbejder til den løn. Heller ikke i Indien, hvor der er gode jobmuligheder for dygtige programmører.

Forventer stor vækst
Ifølge Kim Thaysen er programmørerne hos Aleksika imidlertid trofaste, ingen er faldet fra indtil videre, og de er med en mastergrad på c.v.'et også kompetente.

Som gammel engelsk koloni er uddannelsessystemet indrettet og på højde med det engelske forbillede, mener Kim Thaysen.

- Vi giver dem en god løn, og der er netop mange indere, der gerne vil arbejde for nordiske selskaber, fordi de giver en god løn, siger Kim Thaysen.

Han mener også, at ledelsen gør ekstra for at efteruddanne, hvilket ikke er normalt i Indien og derfor særlig attraktivt for indiske programmøer.

Aleksika har 10 mand ansat i Danmark, to i Sverige, fire i Norge og endelig 10 mand ansat i Indien. De sidste 10 arbejder fuld tid 50 timer om ugen.

Kim Thaysen forventer, at selskabet vil nå op på 40 mand i Indien inden for et års tid. Der er dog barrierer, der skal overvindes i dansk erhvervsliv.

- Man skal vænne sig til, at man godt kan splitte opgaven op med dansk kernekompetence og brug af outsourcing til at køre det hurtigt igennem. Når det er begyndt at blive indarbejdet, så tror vi, at potentialet er meget meget stort, siger Kim Thaysen.



Alle artikler om:
.Net


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Fuld projektkontrol Opnå fuld kontrol med dine projekter, hvor såvel dokumentation, vidensdeling...

BluePhoenix tilbyder ved hjælp af modernisering den lette vej fra legacy til SOA. Legacy-systemer...

Crystal Reports® is an intuitive reporting solution that helps you create flexible,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.