Tyvstart truer ny trådløs netværksstandard

Producenterne af trådløst netværksudstyr har svært ved at styre tålmodigheden, og nu har Netgear som den første udsendt nyt højhastighedsudstyr, inden standarden er klar.

Netværksproducenternes manglende tålmodighed kan give problemer for den næste generation af trådløse lokalnetværk. Netgear sender som den første udstyr på markedet, inden standarden ligger fast.

Det er den kommende standard IEEE 802.11n, som har bragt producenterne på krigsstien.

N-standarden for trådløse lokalnetværk vil kunne give større rækkevidde og en båndbredde på over 100 megabit per sekund.

Imidlertid er producenterne endnu langt fra at være enige om den endelige udfærdigelse af standarden.

Det har fået flere producenter til at tage sagen i egen hånd. Netgear har allieret sig med chipproducenten Airgo, som har udviklet en chip med 802.11n-lignende specifikationer.

I sidste uge lancerede Netgear så sin første trådløse router baseret på chippen, som ganske vist er bagudkompatibel med de nuværende netstandarder, men det er uvist, om den vil passe med den endelige standard.

Taberne kan blive kunderne, hvis de ikke slår koldt vand i blodet og venter, indtil tiden har vist, til hvilken side markedet og standarden falder ud.

- Vi har en bunke producenter, som er ved at dø efter at tjene penge på det her, men de giver ikke døjt for, hvad virksomhederne har behov for, siger chefanalytiker Ken Dulaney fra analysefirmaet Gartner til InfoWorld.

Mens Airgo og Netgear allerede har givet sig i kast med at sælge udstyr, så arbejder en anden fløj på at presse deres udkast til specifikationer igennem som standard.

Enhanced Wireless Consortium eller EWC, der består af firmaer som Intel, Cisco, Toshiba, Symbol og Atheros, har således udformet et udkast, som de forsøger at få standardiseringsgruppen til at godkende.

For at være så hurtigt ude på markedet som muligt, vil producenterne formentligt tyvstarte udviklingen og produktionen, selvom der stadig kan ske ændringer i forhold til den endelige standard.

Medlemmerne af EWC fastholder dog, at deres produkter i det mindste vil være indbyrdes kompatible.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere