Mobiltelefoner i kloakken plager rensningsanlæg

Der skylles flere og flere mobiltelefoner ud i toilettet. I Finland klager rensningsanlæg over problemet, der giver forstoppelser og højere vandpriser.

Toiletpapir og kunstige tænder i spildevandet får selskab af flere og flere mobiltelefoner, lyder det med beklagelse fra kloakkerne under Helsinki i Finland.

Byens vandforsyningsselskab har problemer med store mængder affald i spildevandet.

Resultatet er flere forstoppelser og i sidste ende højere priser på vand. Og uheldige finner, der ikke kan håndtere både toiletbesøg og en mobiltelefon samtidigt, bidrager i stigende grad til problemet. Det skriver avisen Helsinki Sanomat.

Ingen tal på problemet

På rensningsanlægget Lynetten, der behandler spildevand fra otte kommuner i Storkøbenhavn, genkender sektionschef og it-ansvarlig Carsten Thirsing problemet.

Men der findes ingen tal på, hvor mange mobiltelefoner, der gemmer sig i de 350 tons affald, der årligt sorteres fra spildevandet på Lynettefællesskabets to anlæg.

– Vi fjerner ristestoffet, som vi kalder det, i et lukket system. Det er en stor ulækker masse, som ryger i en container og til forbrænding, forklarer Carsten Thirsing.

Ikke til at redde

Han har derfor ikke nogen fornemmelse af, hvor mange telefoner, det drejer sig om. Af samme grund kan han heller ikke hjælpe, hvis nogen kommer til at skylle deres nye 3G-video-vidunder ud.

– Der er folk, der ringer og spørger, om vi har fundet deres mobiltelefon. Det har vi beklageligvis ikke. Affaldet, vi samler i vores riste, er ikke noget, man har lyst til at dykke ned i, siger Carsten Thirsing.

Ifølge nyhedssitet The Register anslås det, at der årligt skylles 600.000 mobiltelefoner ud i de britiske toiletter. Omsat til danske forhold svarer det til, at der herhjemmes dumpes cirka 60.000 telefoner i toilettet.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS