Microsofts Office-formater bliver ISO-standard


Publiceret d. 22. november 2005 kl. 07.54 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Microsoft vil forsøge at overvinde modstanden mod selskabets lukkede dokumentformater fra især kunder i den offentlige sektor ved at gøre selskabets nye Office Open XML til ISO-standard.

- Vi har nogle barrierer ved offentlige kontrakter. Det her vil give mere langsigtet tillid hos den offentlige forvaltning, siger Alan Yates, chef for Microsoft Office.

Derfor har Microsoft nu sammen med en række industriselskaber indleveret specifikationerne for Office Open XML til brancheorganisationen ECMA, som skal evaluere formatet som en åben standard.

Når den proces er gennemført, vil specifikationerne blive videregivet til standardiseringsorganisationen ISO.

Microsoft er kommet under ekstra pres fra den offentlige sektor, som i flere lande kræver åbne standarder.

Microsoft har tidligere frigivet nogle XML-specifikationer fra dets Office-dokumentformat, men bevarer fortsat kontrollen med selve formaterne.

Flere af Microsofts konkurrenter med IBM og Sun i spidsen forsøger imidlertid at skaffe opbakning til deres bud på et åbent dokumentformat OpenDocument, som blandt andet understøttes af kontorpakken OpenOffice.

Til trods for, at Microsoft nu vil have standardiseret dets Office-format, så vil softwaregiganten næppe slippe grebet om formatet.

- Det er interessant, at Microsoft ser sig nødsaget til at tage dette skridt, men når røgen lægger sig, så er det stadig et format, der kontrolleres af et enkelt selskab, siger analytiker Stephen O'Grady fra analysefirmaet Redmonk til ZDNet.




Kommentarer - Debatoversigt


Ufatteligt...
6 indlæg

Det er utroligt at se, hvormange loops de vil hoppe igennem for at undgå at levere hvad kunderne spørger efter...

Jeg håber de ansvarlige politikere vil holde bolden for øje og sørge for at "vi" får standardiseret på et frit anvendeligt format, der netop ikke er ejet og styret af én entitet. Dog skal vi nok ikke sætte næsen op efter noget her i Danmark, hvor politikerne er mere interesseret i kodak-moments til scrap-bogen end vores digitale fremtid.

Men under alle omstændigheder er det sjovt at se MS gå gennem ild og vand for at slippe for at understøtte et format der kan udveksles og implementeres frit. Men det er jo osse svært at konkurrere på meritter *GG*

Det værste er endda at MS Office pakke er fuldt ud konkurrence dygtig.
Deres retail priser skal nok noget ned, men deres volumen licens priser behøver de ikke at røre.

Det er ihvertfald begrænset hvor mange forbedringer man får ud af at konvertere fra MS Office 2000/2003 til OpenOffice 2.0, til gengæld mister man en række features (vil flertallet dog ikke bemærke idet de aldrig bruger disse).


"Det er ihvertfald begrænset hvor mange forbedringer man får ud af at konvertere fra MS Office 2000/2003 til OpenOffice 2.0, til gengæld mister man en række features (vil flertallet dog ikke bemærke idet de aldrig bruger disse)."

Det er jo nok netop dette flertal MS er bange for at miste. Hvis der ingen problemer er med at åbne de samme dokumenter i forskellige tekstbehandlingsprogrammer kan deres behov jo opfyldes af OpenOffice.


MS format ISO standard, tja det var vel det eneste træk de havde tilbage. De væsentlige er jo ikke hvor meget MS Office koster, der er jo snare at hvis de vinder denne format krig, skal alle vil læse deres dokumenter ikke "bare" have en MS Office, de skal også bruge en MS windows for at få den installeret en MS Internet Explorer for at lukke sikkerheds huller i samme m.v.

Selvom de fortæller om deres format, bliver det jo ikke lovligt at bruge dette format uden at få lov og betale for det til MS. Derfor installer OpenOffice2 og vend jer til at bruge .ort filer til jeres tekster, når MS skifter hest og begynder at bruge OpenDocumentFormat kan I jo altid skifte tilbage, hvis i ikke er blevet glade for OpenOffice.


Helt enig.

XML er - grundlæggende set - allerede en standard, hvilket kan ses her: http://www.w3.org/ (...)

Kan ikke lade være med at grine lidt over hvor meget de vil have patent på i et samfund der ellers forsøger at åbne sig så meget som muligt.

--
Med venlig hilsen


Henrik V Blunck
www.linux-svar.dk

Glad OpenOffice-bruger.


Det sørgelige er bare at i f.eks. New Zealand er det faktisk lykkedes MS at få patent på det at gemme et tekstbehandlingsdokument i et enkelt XML ark!

Så MS's tale om at Office dokumenter skal være ISO standarder lyder temmelig hul, og er måske mere et udtryk for panik før lukketid.

Det er lidt svært at tage alvorligt at et propriotært format skulle kunne blive en standard, og det fremgår jo også at der ikke er tale om at MS vil frigive specifikationerne for Office formatet - så standard, nej.

MS ville sætte sig selv i et bedre lys ved at støtte op om Open Document, og så i stedet konkurrere på at levere det bedste produkt.
Hvis det så munder ud i at Office anses for at være som at flyve på første klasse, så fint med det - jeg kan sagtens leve med at være bag gardinet, hvor prisen er en anden, men jeg alligevel kommer frem til samme tid.

Christian


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.
23. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

ComputerViews: Den værste app-hype er ved at have lagt sig, og nu ser vi konturerne af fremtidens app-design. Men hvordan udnytter man de mobile muligheder optimalt?
23. maj 2012 kl. 13.40 | læs »

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.
23. maj 2012 kl. 13.54 | læs »

Næsten 200 ansatte hos IBM mister i dag jobbet. Forfærdeligt, siger personaleforeningen, som dog er glad for rigtig gode vilkår for de fyrede.
23. maj 2012 kl. 15.33 | læs »





 
White papers
Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.