Mandagens aviser om it

Dyrt bredbånd til familien Frederiksen. Netjulegaver på himmelflugt. Antallet af netbutikker eksploderer. Lave priser gør pc'en til impulskøb. Vagttårnet står ude i byen. Fletning af postkasser sikrer dansk it-eksport. Lille it-firma udvider i udlandet. Vækst på at overføre viden. Turbo på Excitor med nye penge.

Dyrt bredbånd til familien Frederiksen

TDC tilbyder en lynhurtig forbindelse til internettet for 99 kroner om måneden. Men i virkeligheden kan den snildt koste næsten 1.000 kroner om måneden, hvis man bruger internettet på samme måde som familien Frederiksen fra TDC's egne tv-spots. (Politiken)

Netjulegaver på himmelflugt

Væksten i årets julegaveindkøb på nettet forventes at blive 40 procent, og hver tyvende julegave bliver købt på nettet. Den samlede julehandel på nettet ventes at blive mellem en halv og en hel milliard kroner. (Berlingske Tidende)

Antallet af netbutikker eksploderer

Godt 1.000 danske internet-butikker slår hvert år dørene op. Hovedparten er familier, som starter virksomheden som en deltidsbeskæftigelse – men hvert år må hver 10. dreje nøglen om. (Berlingske Tidende)

Lave priser gør pc'en til impulskøb

Køb computeren nu, den bliver næppe billigere. Priserne har ligget stabilt i længere tid, og salget af bærbare computere har nu langt overgået salget af stationære. (Berlingske Tidende)

Vagttårnet står ude i byen

Virksomheder begynder nu at købe eksperter udefra til at holde øje med, hvornår sikkerhedshullerne i it-systemerne skal lukkes. Det koster for mange ressourcer selv at holde øje med de op mod 5.000 nye sikkerhedshuller, der opdages årligt. (Berlingske Tidende)

Fletning af postkasser sikrer dansk it-eksport

Det danske it-konsulenthus Netcompany bringer de store ord frem hos Microsoft ved at flette dokumenthåndtering, elektronisk post og samarbejde over internet sammen. Både Nordea og SAS har købt løsningen. (Berlingske Tidende)

Lille it-firma udvider i udlandet

Indicia i Ringsted har fået succes med intelligent håndtering og har på et halvt år udvidet kundelisten betragteligt med en række større danske virksomheder, og selskabet er nu godt i gang med at åbne salgskontorer i henholdsvis Norge og Spanien. (Børsen)

Vækst på at overføre viden

Det århusianske it-konsulentfirma 2C Change er på bare tre år vosket fra 12 til 52 medarbejdere, der omsætter for op mod 50 millioner kroner ved at tilføre kunderne ny viden. (Børsen)

Turbo på Excitor med nye penge

Nordens største venture fond, Nordic Venture Partneres (NPV), træder in i ejerkredsen af Excitor, der har udviklet et produkt, der kan hjælpe med at håndtere deres mobiltelefoner – vedrørende alt fra mail og sikkerhedsudfordringer til applikationsopdateringer. (Børsen)

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS