USA-fyringer koster Kapow kassen

Det danske softwarehus Kapow Technologies oplevede sidste år en vækst i omsætningen på 60 procent, men havde regnet med det dobbelte. Restrukturering af forretningen i USA får del af skylden.

Da Kapow Technologies i foråret fik en kapitalindsprøjtning fra Kennet Venture Partners på 38 millioner kroner, tog firmaet en beslutning.

- Da vi fik den her investering, besluttede vi, at det ville være en fordel at restrukturere den amerikanske salgsorganisation. Vi fyrede nogle sælgere og ansatte nye, men der gik noget tid, inden de var kommet op i fart. Det er en væsentlig årsag til, at vi ikke er helt tilfredse med sidste års resultat, forklarer Jonas Almstrup, salgsdirektør, Kapow Technologies.

Almstrup fortæller, at den nye storinvestor Kennet Venture Partners også er hovedårsagen til, at det danske Kapow A/S ikke længere er Kapows moderselskab med salgskontorer rundt omkring i verden.

- I dag er moderselskabet et engelsk holdingselskab, som ejer nogle salgsselskaber i USA, England, Danmark og snart også i Tyskland, forklarer Jonas Almstrup.

Bag de flotte tal

Kapow oplevede en vækst i omsætningen på 60 procent, men ledelsen havde "regnet med det dobbelte".

At forvandle millionunderskud til ditto overskud plejer at stille en ledelse tilfreds, men hos Kapow gemmer der sig noget bag den markante forbedring.

- Bag de flotte tal skjuler sig, at vi har fået 33 millioner kroner for IP-rettigheder, og de burde strengt taget ikke tælle med, siger Jonas Almstrup.

Bundlinien stadig rød

Uden de 33 millioner ser bundlinien stadig rød ud, men der er fremgang at spore.

- I indeværende år forsøger vi igen at fordoble omsætningen, og jeg tror, at vi lander på et lille minus på bundlinien eller et nul, siger salgsdirektøren.

Kapow Technologies beskæftiger sig med web-integration, og firmaet siger selv: "Kan det nås via en browser, kan vi integrere det."

Sådan beskriver Kapow sit hovedprodukt, der retter sig mod markedet for enterprise infrastruktursoftware.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job