Sander: Ja til it-bachelor

It-Universitetet bliver et fuldskala-universitet næste år. Videnskabsminister Helge Sander (V) har sagt ja til universitetets ønske om en ny bachelor-uddannelse, så de unge kan få en fuld fem-årig it-uddannelse på IT-U.

Som ventet har videnskabsminister Helge Sander (V) givet grønt lys til, at IT-Universitetet bliver et fuld-skala universitet med både bachelor- og kandidatuddannelser.

Hidtil har universitetet manglet bachelor-delen, men den har Helge Sander nu åbnet for, hvilket betyder, at universitetet nu kan tilbyde en fuld fem-årig akademisk it-kandidat-uddannelse.

Det er Videnskabsministeriets håb, at den nye uddannelse kan være med til at øge antallet af it-kandidater, som erhvervslivet i stigende omfang efterspørger.

IT-Universitetets rektor, Mads Tofte, ansøgte for fire måneder siden om tilladelse til at åbne sin egen bachelor-uddannelse, efter han var blevet inspireret på en studietur til Indien sammen med blandt andre Helge Sander for godt et år siden.

Danmark har markant færre it-folk, der er uddannede på universitetsniveau, end de lande, vi plejer at sammenligne os med.

I 2001 blev der forholdsmæssigt kun uddannet en femtedel så mange it-bachelorer og it-kandidater i Danmark som gennemsnitligt i de andre OECD-lande.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job