Hackere kræver løsepenge af spilfirma

Rollespilsforlaget White Wolf bliver afpresset af en gruppe hackere, der truer med at offentliggøre de brugeroplysninger, som gruppen har stjålet fra White Wolfs webserver.

Spilforlaget White Wolf er blevet tvunget til at nulstille samtlige brugerkontoer på firmaets websted, efter hackere har brudt ind i systemet og stjålet brugeroplysninger og kodeord.

Ifølge en meddelelse på firmaets websted er White Wolf blevet kontaktet af hackerne, der kræver en ikke-oplyst sum penge for at undlade at offentliggøre oplysningerne.

Oplysningerne omfatter brugernavne, e-mailadresser og krypterede adgangskoder.

Kan måske knækkes

White Wolf understreger dog, at adgangskoderne muligvis kan knækkes, hvis hackerne har tålmodighed til det.

Derfor opfordrer forlaget brugerne til at skifte deres adgangskoder på alle andre websteder, hvor de benytter samme kombination af brugernavn og adgangskode.

Det er en udbredt praksis, at man vælger samme kombination til at registrere sig på flere websteder, men det giver altså ekstra problemer, når blot ét af stederne får besøg af hackere.

White Wolf har ingen intentioner om at betale pengeafpresserne og har i stedet taget kontakt til FBI.

Forlaget har ikke oplyst, hvordan hackerne har fået adgang, men flere brugere peger ifølge magasinet eWeek på webforum-softwaren PHPBB, som ofte bliver udnyttet til angreb.

Primært kasinoer og porno

Denne type pengeafpresning har primært ramt internetkasinoer og pornotjenester, men i takt med at de vælger at tage deres forholdsregler, udvælger bagmændene nye mål.

- Det svarer til en flok fyre med elefanthuer, der render rundt og smadrer knæskaller, siger senioranalytiker Andrew Jaquith fra Yankee Group til eWeek.

Han opfordrer firmaer, der ikke har råd til selv at installere værn mod eksempelvis distribuerede oversvømmelsesangreb, DDoS, til at hyre en ekstern leverandør til at beskytte serverne.

- Det er svært at beskytte noget, når først det er hugget. Så snart data er væk som i White Wolfs tilfælde, så er du reelt i kløerne på hackerne, siger Andrew Jaquith til eWeek.

White Wolf udgiver en række populære rollespil, som også er blevet udgivet i elektronisk form, og har en stor fanskare over hele verden.

http://www.white-wolf.com/?line=news&articleid=344

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos