Bill Gates, kone og Bono får Time Magazine-pris

Microsofts formand Bill Gates, hans kone Melinda og U2-forsanger Bono har fået tildelt Time Magazines pris som "Persons of the year" for velgørenhedsarbejde.

Amerikanske Time Magazine har udnævnt Microsoft-formand og –stifter Bill Gates, hans kone Melinda Gates og rockmusikeren Bono fra bandet U2 til "Persons of the year".

De tre får prisen for deres velgørenhedsarbejde og være gode eksempler, som udfordrer og inspirerer andre til at følge trop, oplyses det fra magasinet.

Bill Gates, Melinda Gates og Bono vil pryde forsiden af Time Magazine, når det udkommer 26. januar.

Donerer penge gennem fond

Ægteparret Gates' velgørenhedsarbejde sker typisk gennem Bill og Melinda Gates Fonden, som blev stiftet i 2000.

Ifølge fondens egen hjemmeside råder den over omkring 180 milliarder kroner.

Af de foreløbig omkring 62 uddelte milliarder kroner er omkring 36 milliarder gået til globale sundhedsformål som for eksempel bekæmpelse af AIDS og Malaria, og omkring 16 milliarder er gået til uddannelse blandt andet i Afrika.

Gates hilser i en pressemeddelelse prisen velkommen.

- Vi er godt klar over, at vi har været ekstremt heldige i erhvervsmæssig henseende, og vi ønsker at betale tilbage, så vi gør mest muligt godt for flest muligt mennesker, står der blandt andet i meddelelsen.

Rockmusikeren Bono hyldes blandt andet af Time Magazine for at sætte godskrivning af de fattige landes gæld på dagsordenen og gøre det til en "sexet" affære.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos