Dansk webanalyse vil slå Google med millionsalg

Webanalyse-firmaet Instadia frygter ikke en ny gratis-konkurrent fra Google. Efter et salg på 13 millioner kroner i 2005 vil Instadia i stedet vokse i Europa.

Et gratis værktøj til web-analyse fra Google frygtes ikke hos det danske it-firma Instadia, der i stedet forventer øget vækst og en omsætning på 13 millioner kroner i 2005.

Instadia har udviklet sin egen software til at måle brugernes adfærd på hjemmesider, og blandt kunderne til produktet Clientstep er i dag Telia, Novo Nordisk, Udenrigsministeriet.

Google skal give mere vækst

Administrerende direktør Anders F. Jørgensen forventer, at Google Analytics, der blev frigivet i november, blot vil give endnu mere vækst efter en omsætning i 2005, der ventes at stige med 50 procent.

- Der bliver kastet lys på et marked, som ellers har haft en beskeden en størrelse. Langt flere virksomheder får adgang til rapportering på deres hjemmeside, og det er interessant for nogen som os, der lever i den lidt tungere ende af markedet med mere komplekse løsninger, mener han.

Instadia har 25 ansatte og ejes halvt af de tre stiftere, halvt af investeringsselskabet IVS, som købte sig ind i 2002.

Softwaren fra Instadia kører som en hosted løsning, hvor kunden blot skal sætte nogle tags ind på sin hjemmeside.

Opsamler brugerdata

Instadia opsamler herefter alle brugerdata, som kunden kan bruge til at måle de besøgendes adfærd og eksempelvis se, hvornår en besøgende springer fra i et salgsforløb.

- Markedet er i kraftig vækst, og jeg tror, at det hænger sammen med, at brugerne stiller større krav. Nettet bliver også mere komplekst, og tendensen er, at man vil have et mere detaljeret indblik og målinger, man kan stole på, fortæller Anders F. Jørgensen.

Instadia har også Nordea som kunde på europæisk plan, og det er her, at en stor del af den fremtidige vækst skal hentes.

- Vi har været gang i fem år i Danmark, så der er store planer for de internationale markeder, specielt Europa. 2006 vil blive det år, hvor vi sætter fokus på den internationale tilstedeværelse, siger Anders F. Jørgensen.

Instadia har i dag medarbejdere i Sverige, Tyskland og Storbritannien, og omkring halvdelen af de 25 ansatte beskæftiger sig med softwareudvikling.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job